Zürich #4

Sidste dag i Zürich startede med en lille sejltur på søen, som også var inkluderet i vores Zürich card. Vi kom forholdsvist tidligt afsted, hvilket var rigtigt dejligt idet vi stort set havde båden or os selv, hvor i mod der stod rigtigt mange i kø da vi kom tilbage, så det kan anbefales at tage en tidlig afgang hvis man ikke er til alt for mange mennesker.

På vej ud med centrum bagbords.

Og fremad - havde det bare været en klar dag, men udsigten var nu fin alligevel.

Man kan også sejle hen til chokoladefabrikken, hvilket jeg vil sige er en noget smukkere tur end med bussen. Og med et Zürich card kan man bare sejle afsted som man lyster. I hvert fald var det en rigtig fin tur, som jeg sagtens kan anbefale - også hvis man ikke har et kort.

Tilbage i byen igen - vand gør bare noget og de smukke, gamle bygninger giver byen en fantastisk atmosfære.

De absolut bedste kager fik vi på Conditorei Schober, som er et meget populært sted med nogle hyggelige, tematisk-dekorerede lokaler. 

Vi delte to fantastiske kager, hvor denne smukke saltkaramel og chokoladekage var tung og let og smeltede på tungen.

Citrontærten var frisk og luftig og ikke mindst rigtig sprød. Jeg var rigtig glad. Der var også en del der spiste brunch, som også så god ud, men selvom det var før frokost var det kagerne vi var ude efter.

Efter lidt mere sightseeing i byen endte vi med frokost på et hyggeligt sted og fin mad uden de store dikkedarer.

Zürich er en skøn by med masser af atmosfære, god mad og masser af ting at se. Der er mere end nok til en forlænget weekend, så hermed en anbefaling her fra - men husk at spare op.

Zürich #3

Næste dag var vejret heller ikke med os, men vi begav os ud i byen alligevel. Vi startede på museet focusTerra, som viste sig ikke at være en museum men et uddannelsessted med en udstilling. Derfor var der masser af liv, hvilket var meget dejligt og et arkitektonisk spændende sted. Jeg var dog ikke særligt imponeret af udstillingen, men bygningen var flot.

På vej videre slog vi vejen forbi universitetes terrasse, som giver et glimrende overblik over Zürich - især hvis det som i dag ikke var helt så overskyet. Jeg er sikker på at det er et fantastisk sted at slå sig ned en sommerdag eller aften, for terrassen er stor, og der er masser af plads til bare at hænge ud.

Tilbage i byen med mere dejlig udsigt.

Og lige det obligatoriske supermarkedsbesøg, hvor det mest interessante var disse farvede æg.

Dernæst tog vi toget til udsigtspunktet Uetliberg og gik de sidste meter til toppen. Det kan godt lade sig gøre selv for gangbesværede som mig, og hvis der ikke havde været så tåget havde der ventet os en forrygende udsigt over Zürich og omegn, og jeg ville ellers have kravlet helt op af tårnet, som står på toppen.

Tilbage i byen igen fik vi en dejlig vietnamesisk frokost på Saigon, som vi valgte fordi der var kø med forretningsfolk udenfor, hvilket altid er et godt kvalitetstegn. Og maden var rigtig god, så vi var meget glade bortset fra det mærkelige stykke kødpølse på en af rullerne, som vi ikke rigtigt kunne se en fidus i.

Godt mætte begav vi os til Kreis 5 og Im Viadukt, som er et spændende shoppingområde i en gammel viadukt med tog kørende lige over.

Vi startede i et hyggeligt, indendørs, lille madmarked med masser af lækre sager og en restaurant for enden, som så ud til at servere lækker mad. Vi var dog så mætte, at der kun var plads til en cookie og en kop kaffe, men det var heller ikke så dårligt.

Efter en del shopping endte vi i Schiffbau - et skuespilhus i en lækker rustik bygning med en tilknyttet lækker restaurant, som så ud til at man nok skulle have den store pengepung med for at spise der.

Vi gik lidt længere ud i området, som lige pludselig lignede et russisk område. Jeg havde læst om et sted, som skulle ligge lige i nærheden, men jeg kunne ikke finde det, så vi endte på en bar/restaurant lige i nærheden, som var meget lokal.

Vi endte med en fin burger inden turen gik tilbage til hotellet.

Zurich #2

Zürich er jo kendt for at have Lindt Chokolade, så derfor måtte vi også besøge hovedkvarteret som ligger lidt udenfor centrum, men infrastrukturen er heldigvis god, så det var ikke svært at tage bussen derhen. Og der var masser af chokolade - dog kostede det meste det samme som i butikkerne, men der var lidt på udsalg, som vi benyttede os af.

Der var halv pris på sådan en kasse med nougatchokolade, og det kunne man jo ikke sige nej til. Nu er jeg lidt træt af at jeg kun tog en kasse og delte med rejseveninden, for den røg da godt nok hurtigt...

Vejret var ikke så godt, så vi besluttede at tage på museer, da vi jo havde et Zürich card, som skulle udnyttes lidt. Vi startede i Kunsthaus Zürich, som er et af de bedste kunstmuseer i Schweiz, og det var en ganske imponerende samling og bygning.

Frokosten på hovedbanegården var ikke værd at skrive om, så i stedet fik jeg varm kakao og chokolademuffin for at bøde for det, og det var rigtigt fint.
Rejseveninden var lidt dårlig, så hun tog hjem, mens jeg tog på to museer i området; Kunsthalle Zürich og Migros Museum, som ligger i den samme bygning som flere spændende gallerier, så det er helt klart et spændende område i Kreis 5.

Efter de mange museumsbesøg tog jeg hjem på hotellet og så til rejseveninden, som gerne ville med ud at spise aftensmad. Vi kiggede lidt rundt på Tripadvisor og Foursquare og fandt et sted i nærheden, som så godt ud. Da vi kom derhen var menukortet lidt i den pebrede ende, så vi gik videre og stødte på en lækker italiensk restaurant, Cantinetta Antinori, som så rigtig hyggelig ud. Vi fik et bord og gik fra de billige pastaretter til de bedre kødretter, men nu var vi jo ude, og så kunne vi lige så godt give den gas, for stemningen var rigtig hyggelig med italiensktalende tjenere og glade mennesker.

Jeg startede ud med denne lækre mozzarella på blandede tomater med lækker olivenolie.

Herefter lam med stegte kartofler.

Og til sidst en lækker citronsorbet. Alt i alt en super lækker aften med skøn mad og ditto stemning.

Zurich #1

Ben i skinne holder heldigvis ikke mig indenfor landets grænser, og eftersom turen til Zurich allerede var planlagt før skaden skete, og sygeplejersken gav lov til turen, så begav jeg og veninden os på en lille tur til Zurich - chokoladernes by. Dette er bare et lille udsnit af chokoladehylderne i et helt almindeligt supermarked.

Vi kom lidt over middag og efter vi havde tjekket ind på hotellet gik vi en tur i området, og sjovt nok var det første vi stødte på en lille Laduréefilial, og så måtte vi lige smage lidt på godterne. De skønneste macarons, som desværre ikke kunne nydes i den lille butik, men det smagte de ikke mindre godt af.

Zurichs bymidte er ikke så stor og det er nemt at gå fra sted til sted - selv med krykker i et noget langsommere tempo end vi plejer, men det gik i det fine efterårsvejr.

Og da jeg nu var på krykker var det en god undskyldning for at lave nogle stop undervejs. Milchbar er en hyggelig lille kaffebar med turens bedste kaffe og lækker kage og lige væk fra en større vej og inde i en lille og hyggelig baggård.

Der er maser af vand i Zurich, og der er bare et eller andet med vand. Desuden er der mange gamle og meget velholdte bygninger, så det er en utrolig hyggelig by at gå rundt i.

Aftensmaden blev indtaget på den hyggelige og meget populære asiatiske restaurant Yen's, som lå tæt på hotellet. Vi startede med en lækker tallerken med forskellige snacks, som virkelig kan anbefales.

Og så sluttede vi af med nudler med stegte grøntsager og kylling som var lidt kedelig. Til gengæld så vores naboers sushi rigtig lækker ud, så det ville jeg nok vælge, hvis jeg kom en anden gang.

Alt i alt en rigtig god start på vores lille tur.

Sokkelund

Efter mange, mange, mange års studie er gemalen endelig blevet færdiguddannet og har fået et job. Da han fik sin første løn måtte vi fejre det og valget faldt på Café Sokkelund på Frederiksberg til en frokostburger.

Sokkelund er et meget populært sted, så det kan godt betale sig at reservere bord. Bordene står utroligt tæt, så det er ikke her man skal føre små, intime samtaler. Men der er masser af liv og nok at se på og det er jo også rart en gang imellem.

Tilbage til burgeren, som kom hurtigt efter vi havde måtte vente lidt på menukortene, men de stakkels tjenere løb stærkt, så det er helt ok at de glemte os lidt. Men da vi først havde fået kortene gik der ikke længe inden vi fik bestilt og fik maden.

Burgeren var rigtig god og perfekt snasket. Gemalen syntes den var en anelse for snasket, men jeg syntes at den var lige tilpas. Til de fine fritter var der en lækker bernaise og en stærk aioli - to gode dips. Gemalen fik en fin salat med sennepsdressing, som han også var godt tilfreds med.

En rigtig dejlig madoplevelse.

Toro

Sidste uge var jeg ude at fejre en veninde, som netop er blevet færdig som anlægsgartner med højeste udmærkelse, så det måtte være en god middag værd. Valget faldt på Toro, som er en forholdsvis ny restaurant på Istedgade, som er spanskinspireret.

Vi valgte menuen som blev valgt af køkkenet og så satte vi os til rette og glædede os. Vi startede med fire deleretter. Først ko lækre og faste sardiner med en en pebercreme og krydderier og nogle lækre stykker chorizo.

Så kom aftenens svageste ret, som var fennikel og blæksprutte med pimentón som blev for tør med al den røgede paprika, som desværre også tog for meget af smagen af de to hovedingredienser.

Her røg hukommelsen, men så vidt jeg husker var det stegt romainesalat med parmesan og masser af olie. En sikker vinder.

Efter de første deleretter fik vi nu to hovedretter på vores egen tallerken. Lækker blæksprutte på en mos - selleri tror jeg nok - og oliven. Rigtig dejlig.

Kylling farseret med spansk medister, salat og sherrysauce - en dejlig og hyggelig afslutning på husets menu. Men da vi var i feststemning hoppede vi også på husets to desserter, som vi selvfølgelig i husets ånd - delte.

Flamberet pandekage med vanilleis var dejlig og lige som den skulle være selvom det kunne have været sjovt hvis de havde flamberet ved bordet.

Citronsorbet med cava. Dejlig blød sorbet med god citronsmag. Jeg fik den som den var mens æresgæsten fik hele cavaen, som hun dog ikke mente gjorde noget godt for retten.

Alt i alt var vi meget godt tilfredse med vores oplevelse på Toro. Tjenerne havde ikke så godt styr på menuen, så det blev nogle gange til en præsentation a la "blæksprutte med oliven og noget", men når vi spurgte mere ind kom den tjener der havde styr på det og forklarede os retterne. Han fortalte også, at det var lidt udfordrende at være tjener, da chefkokken kunne finde på at ændre på menuen undervejs i serveringen, hvis han lige blev inspireret af noget undervejs. Meget sjovt, hvis man er til overraskelser hvilket vi var, men selvfølgelig lidt svært hvis man er blevet lovet noget man har glædet sig til, og det så bliver lavet om.

Jeg kunne bestemt godt finde på at vende tilbage igen om et par måneder når de har fundet sig selv lidt mere.

Era Ora

Cirka en gang om året tager madklubben på tur. Vi indbetaler 250 kr om måneden, hvilket betyder at det næsten føles som om det er gratis når vi så er ude. Denne gang faldt valget på madklubbens hidtil dyreste restaurant Era Ora, hvorfor forventningerne også var tårnhøje.

Restauranten er inddelt i to med det forreste rum, hvor der er 4 borde, og det inderste og større lokale, hvor der er højere til loftet og mere plads. Vi sad i forrummet, som har udkig til Christianshavn Kanal og malet i gule farver med store kunstværker på væggen. En tidslomme tilbage til 90'erne føltes det lidt som om. Desuden er akustikken ikke den bedste, så vi kunne sagtens følge med i de andre bordes samtaler og havde tit svært ved at høre hinanden med mindre vi også hævede støjniveauet.

Vi startede med en lille appetizer bestående af nogle små tangbrød, som vi skulle smøre med en slags grøntsagssmør lavet på olivenolie og lægge det sammen med marineret tun som en lille sandwich. Sjov idé men jeg synes at brødet var for tungt til den lækre tun, og overtog tunens fine smag alt for meget.

Så var den næste ret heldigvis  meget bedre. Tagliatelle med østerssauce, kapersblomster, vandmelon og pistacenødder. En dejlig velkomponeret ret som blev løftet af nødderne. Era Ora var på sporet igen. Ind kom også kuvertbrød, som desværre var små halvtørre boller som man kender dem fra italien. Her kunne lidt god olie og salt have gjort underværker.

Hernæst en ret med grillede grøntsager, som var blevet til små moussekugler med ketchup og ristede svampe. En sjov og fin ret som hang godt sammen.

Sous vide tilberedt laks med belugakaviar, citron, syltede løg på en mandelcreme. Super lækker laks, som spillede rigtigt godt med de syrlige elementer og den fede mandelcreme. Meeeen, hvis der sad en Michelinanmelder ved bordet, så var den nok ikke gået gennem kontrollen, hvis laksen allerede er faldet fra hinanden.

Lækker pasta med svamperagu på en bund af vildtcarpaccio med trøffelcreme og lidt revet trøffel over. Super lækker og intens ret, som nok var den ret jeg oplever som mest italiensk.

Langtidsstegt gris med røget selleri, gulerødder og bær. Her var vi næsten over i en slags vildtret med det lækreste, møre svinekød, sprøde grøntsager og syrlige bær.

Som en lille ganerenser før desserterne fik vi en lækker fennikelsorbet med bærsauce. Meget lækker.

Man kan vælge ostene fra, men vi gik selvfølgelig hele vejen og fik en lækker tallerken med fem oste; Caprone, Cimbro, Ubriacone, Monteveronese og Giallo blu. De kom sammen med en lækker og lidt halvstærk chutney og et meget kedeligt og halvtørt brød med rosiner.

Den første dessert var en majsis på en blommepure med en sprød kage på toppen med en mousse indeni. Meget lækker og sjov kombination.

Vi sluttede aftenen af med en sprød tuille, hvorunder lå den blødeste og lækreste oreganoflødeskum, fede og smagfulde chokolademousse og en mærkelig auberginecreme, som jeg slet ikke syntes passede ind i den ellers meget lækre dessert. Hvor de to andre cremer var bløde og cremede havde auberginen stadig sin kødfulde konsistens som lidt mindede om en skilt mousse, hvilket var meget synd for de to andre cremer som omsluttede den.

Alt i alt var det en god madoplevelse, med fine retter og kvalitetsråvarer. Der var dog et par kiksere ind i mellem, og jeg savnede mere af hvad der for mig er italienske smage.

Mine medspisere fik alle den "billige" vinmenu af de tre mulige (1.250 - 7.850 kr for 7 glas), og de var meget godt tilfredse. Vinproducenten af tre af vinene var tilstede på restauranten og præsenterede sine vine, hvilket for os desværre ikke udvidede den autentiske oplevelse. Det kunne måske ave været fint, hvis vi var større vinkendere og gerne ville vide mere, men til sådan nogle som os kunne det lige så godt have været tjeneren der gjorde det. Da tjeneren fik at vide at jeg ikke skulle drikke vin, tog han bare mit vinglas og gav mig vand, og det var først da jeg selv spurgte om han havde noget uden alkohol, der ikke var vand, at han nævnte at havde et par safter. Jeg startede med en kedelig hyldeblomstsaft og herefter en blåbærsaft, som bestemt heller ikke skrev sig ind i noget hukommelse.

Vi sad undervejs under middagen og talte om, om vi er ved at blive for kritiske og besværlige når vi er ude at spise,  og om der skal mere til at imponere os. Det ved jeg ikke om er rigtigt, men jeg gik desværre ikke fra Era Ora med oplevelsen af at det havde været alle pengene værd.

Betjeningen var høflig og kompetent, men utrolig kedelig og uden passion og entusiasme for den gode mad der blev serveret. Noget de fleste restauranter ellers er blevet rigtig gode til synes jeg. Der var flere gange at tjenerene tjekkede vores bord uden at bemærke at jeg var helt i bund med min saft, og de glemte at trække mit indbetalte depositum fra regningen, hvilket jeg finder utroligt uprofessionelt, når de nu beder en om at indbetale 800 kr per person eller give alle sine kreditkortoplysninger til dem for at holde på sin booking.

Bemærk, at man først to uger før bookingen får en venlig mail, der oplyser en om deres bookingregler, hvilket jeg ikke har kunnet finde på deres hjemmeside eller ved min booking for flere måneder siden. Jeg ved restauranter mister mange penge på no-shows, men jeg synes også det er ret risikabelt at kunne miste 800 kr, hvis man ikke en uge før bookingen ved om man bliver syg eller ej. Era-Ora tager 400 kr ved afbud mindre end en uge før og 800 kr ved afbud mindre end 48 timer før. 

Så... Maden var god uden dog at få mig helt op at ringe, men helhedsoplevelsen var desværre slet ikke på højde med hvad jeg havde håbet på. Det er ofte, at vi meget gerne vil komme igen når vi har afsluttet aftenen på vores udvalgte gourmetrestaurant, men her kommer vi ikke igen. Øv.