Sokkelund

Efter mange, mange, mange års studie er gemalen endelig blevet færdiguddannet og har fået et job. Da han fik sin første løn måtte vi fejre det og valget faldt på Café Sokkelund på Frederiksberg til en frokostburger.

Sokkelund er et meget populært sted, så det kan godt betale sig at reservere bord. Bordene står utroligt tæt, så det er ikke her man skal føre små, intime samtaler. Men der er masser af liv og nok at se på og det er jo også rart en gang imellem.

Tilbage til burgeren, som kom hurtigt efter vi havde måtte vente lidt på menukortene, men de stakkels tjenere løb stærkt, så det er helt ok at de glemte os lidt. Men da vi først havde fået kortene gik der ikke længe inden vi fik bestilt og fik maden.

Burgeren var rigtig god og perfekt snasket. Gemalen syntes den var en anelse for snasket, men jeg syntes at den var lige tilpas. Til de fine fritter var der en lækker bernaise og en stærk aioli - to gode dips. Gemalen fik en fin salat med sennepsdressing, som han også var godt tilfreds med.

En rigtig dejlig madoplevelse.

Toro

Sidste uge var jeg ude at fejre en veninde, som netop er blevet færdig som anlægsgartner med højeste udmærkelse, så det måtte være en god middag værd. Valget faldt på Toro, som er en forholdsvis ny restaurant på Istedgade, som er spanskinspireret.

Vi valgte menuen som blev valgt af køkkenet og så satte vi os til rette og glædede os. Vi startede med fire deleretter. Først ko lækre og faste sardiner med en en pebercreme og krydderier og nogle lækre stykker chorizo.

Så kom aftenens svageste ret, som var fennikel og blæksprutte med pimentón som blev for tør med al den røgede paprika, som desværre også tog for meget af smagen af de to hovedingredienser.

Her røg hukommelsen, men så vidt jeg husker var det stegt romainesalat med parmesan og masser af olie. En sikker vinder.

Efter de første deleretter fik vi nu to hovedretter på vores egen tallerken. Lækker blæksprutte på en mos - selleri tror jeg nok - og oliven. Rigtig dejlig.

Kylling farseret med spansk medister, salat og sherrysauce - en dejlig og hyggelig afslutning på husets menu. Men da vi var i feststemning hoppede vi også på husets to desserter, som vi selvfølgelig i husets ånd - delte.

Flamberet pandekage med vanilleis var dejlig og lige som den skulle være selvom det kunne have været sjovt hvis de havde flamberet ved bordet.

Citronsorbet med cava. Dejlig blød sorbet med god citronsmag. Jeg fik den som den var mens æresgæsten fik hele cavaen, som hun dog ikke mente gjorde noget godt for retten.

Alt i alt var vi meget godt tilfredse med vores oplevelse på Toro. Tjenerne havde ikke så godt styr på menuen, så det blev nogle gange til en præsentation a la "blæksprutte med oliven og noget", men når vi spurgte mere ind kom den tjener der havde styr på det og forklarede os retterne. Han fortalte også, at det var lidt udfordrende at være tjener, da chefkokken kunne finde på at ændre på menuen undervejs i serveringen, hvis han lige blev inspireret af noget undervejs. Meget sjovt, hvis man er til overraskelser hvilket vi var, men selvfølgelig lidt svært hvis man er blevet lovet noget man har glædet sig til, og det så bliver lavet om.

Jeg kunne bestemt godt finde på at vende tilbage igen om et par måneder når de har fundet sig selv lidt mere.

Era Ora

Cirka en gang om året tager madklubben på tur. Vi indbetaler 250 kr om måneden, hvilket betyder at det næsten føles som om det er gratis når vi så er ude. Denne gang faldt valget på madklubbens hidtil dyreste restaurant Era Ora, hvorfor forventningerne også var tårnhøje.

Restauranten er inddelt i to med det forreste rum, hvor der er 4 borde, og det inderste og større lokale, hvor der er højere til loftet og mere plads. Vi sad i forrummet, som har udkig til Christianshavn Kanal og malet i gule farver med store kunstværker på væggen. En tidslomme tilbage til 90'erne føltes det lidt som om. Desuden er akustikken ikke den bedste, så vi kunne sagtens følge med i de andre bordes samtaler og havde tit svært ved at høre hinanden med mindre vi også hævede støjniveauet.

Vi startede med en lille appetizer bestående af nogle små tangbrød, som vi skulle smøre med en slags grøntsagssmør lavet på olivenolie og lægge det sammen med marineret tun som en lille sandwich. Sjov idé men jeg synes at brødet var for tungt til den lækre tun, og overtog tunens fine smag alt for meget.

Så var den næste ret heldigvis  meget bedre. Tagliatelle med østerssauce, kapersblomster, vandmelon og pistacenødder. En dejlig velkomponeret ret som blev løftet af nødderne. Era Ora var på sporet igen. Ind kom også kuvertbrød, som desværre var små halvtørre boller som man kender dem fra italien. Her kunne lidt god olie og salt have gjort underværker.

Hernæst en ret med grillede grøntsager, som var blevet til små moussekugler med ketchup og ristede svampe. En sjov og fin ret som hang godt sammen.

Sous vide tilberedt laks med belugakaviar, citron, syltede løg på en mandelcreme. Super lækker laks, som spillede rigtigt godt med de syrlige elementer og den fede mandelcreme. Meeeen, hvis der sad en Michelinanmelder ved bordet, så var den nok ikke gået gennem kontrollen, hvis laksen allerede er faldet fra hinanden.

Lækker pasta med svamperagu på en bund af vildtcarpaccio med trøffelcreme og lidt revet trøffel over. Super lækker og intens ret, som nok var den ret jeg oplever som mest italiensk.

Langtidsstegt gris med røget selleri, gulerødder og bær. Her var vi næsten over i en slags vildtret med det lækreste, møre svinekød, sprøde grøntsager og syrlige bær.

Som en lille ganerenser før desserterne fik vi en lækker fennikelsorbet med bærsauce. Meget lækker.

Man kan vælge ostene fra, men vi gik selvfølgelig hele vejen og fik en lækker tallerken med fem oste; Caprone, Cimbro, Ubriacone, Monteveronese og Giallo blu. De kom sammen med en lækker og lidt halvstærk chutney og et meget kedeligt og halvtørt brød med rosiner.

Den første dessert var en majsis på en blommepure med en sprød kage på toppen med en mousse indeni. Meget lækker og sjov kombination.

Vi sluttede aftenen af med en sprød tuille, hvorunder lå den blødeste og lækreste oreganoflødeskum, fede og smagfulde chokolademousse og en mærkelig auberginecreme, som jeg slet ikke syntes passede ind i den ellers meget lækre dessert. Hvor de to andre cremer var bløde og cremede havde auberginen stadig sin kødfulde konsistens som lidt mindede om en skilt mousse, hvilket var meget synd for de to andre cremer som omsluttede den.

Alt i alt var det en god madoplevelse, med fine retter og kvalitetsråvarer. Der var dog et par kiksere ind i mellem, og jeg savnede mere af hvad der for mig er italienske smage.

Mine medspisere fik alle den "billige" vinmenu af de tre mulige (1.250 - 7.850 kr for 7 glas), og de var meget godt tilfredse. Vinproducenten af tre af vinene var tilstede på restauranten og præsenterede sine vine, hvilket for os desværre ikke udvidede den autentiske oplevelse. Det kunne måske ave været fint, hvis vi var større vinkendere og gerne ville vide mere, men til sådan nogle som os kunne det lige så godt have været tjeneren der gjorde det. Da tjeneren fik at vide at jeg ikke skulle drikke vin, tog han bare mit vinglas og gav mig vand, og det var først da jeg selv spurgte om han havde noget uden alkohol, der ikke var vand, at han nævnte at havde et par safter. Jeg startede med en kedelig hyldeblomstsaft og herefter en blåbærsaft, som bestemt heller ikke skrev sig ind i noget hukommelse.

Vi sad undervejs under middagen og talte om, om vi er ved at blive for kritiske og besværlige når vi er ude at spise,  og om der skal mere til at imponere os. Det ved jeg ikke om er rigtigt, men jeg gik desværre ikke fra Era Ora med oplevelsen af at det havde været alle pengene værd.

Betjeningen var høflig og kompetent, men utrolig kedelig og uden passion og entusiasme for den gode mad der blev serveret. Noget de fleste restauranter ellers er blevet rigtig gode til synes jeg. Der var flere gange at tjenerene tjekkede vores bord uden at bemærke at jeg var helt i bund med min saft, og de glemte at trække mit indbetalte depositum fra regningen, hvilket jeg finder utroligt uprofessionelt, når de nu beder en om at indbetale 800 kr per person eller give alle sine kreditkortoplysninger til dem for at holde på sin booking.

Bemærk, at man først to uger før bookingen får en venlig mail, der oplyser en om deres bookingregler, hvilket jeg ikke har kunnet finde på deres hjemmeside eller ved min booking for flere måneder siden. Jeg ved restauranter mister mange penge på no-shows, men jeg synes også det er ret risikabelt at kunne miste 800 kr, hvis man ikke en uge før bookingen ved om man bliver syg eller ej. Era-Ora tager 400 kr ved afbud mindre end en uge før og 800 kr ved afbud mindre end 48 timer før. 

Så... Maden var god uden dog at få mig helt op at ringe, men helhedsoplevelsen var desværre slet ikke på højde med hvad jeg havde håbet på. Det er ofte, at vi meget gerne vil komme igen når vi har afsluttet aftenen på vores udvalgte gourmetrestaurant, men her kommer vi ikke igen. Øv.

Frokost på Ferment

Det er et stykke tid siden jeg spiste frokost på asiatiske Ferment med en veninde, men derfor vil jeg da stadig gerne dele den gode oplevelse. Den lille restaurant ligger på Studiestræde i indre by, som var afspærret og i byggerod og larm da vi spiste der. Heldigvis holdt de hårdtarbejdende vejarbejdere hurtigt frokostpause mens vi var der, så der ikke larmede så meget mens vi spiste.

Restauranten har et fint og varieret menukort, så det var svært at beslutte sig. Heldigvis kunne vi godt dele, så det blev til en ramensuppe med svampe samt en nudelsalat med kylling.
Vi blev betjent af ejeren, som var meget passioneret og stolt af sin madlavning, og det kan kun begejstre. Maden var også god og dejligt og der var rigeligt til at blive mæt af.

Te på slottet - Kokkedal slot

For et par weekender var jeg afsted til Te på slottet på Kokkedal Slot. En fødselsdagsgave, som har taget et stykke tid at få indfriet, men endelig lykkedes det. Og vejret var helt med os for slottet tog sig ud i sin fineste form da vi ankom.

Og indenfor i det fine telokale skuffede forventningerne fra de udendørs rammer os heller ikke. Dejlige bløde stole med masser af ro, dejlig velkomst, flot tapet og fantastiske lysekroner.
Først skulle teen vælges. Der kunne vælges mellem 6 forskellige og hver gang man gerne ville smage en ny fik man en ny kop. Luksus!

Der var to serveringer, og vi startede ud med tre fine salte sandwiches. En rugbrød med en mousse af varmrøget laks, agurkesandwich med gedeostecreme og min favorit: krydret sødde/frugtbrød med blue cheese creme. Frækt!

Herefter en dejlig tebolle, som var luftig og let, og med tandsmør på, samt kringle med sveskemos.

 Og så kom anden servering på bordet. Det var lige før man fik sukkerchok bare af at se på det.

Vi startede fra toppen og arbejdede os nedad. Denne friske passionsfrugtmousse var super skøn og det var lige før jeg godt kunne have undværet marcipanen, som gjorde den en anelse for tung til mig. Men moussen var helt fantastisk!

Så kom vi til det midterste lag, som var en lækker solbærmacaron, en frisk og sprød citrontærte og den mest smagfulde og rige Sarah Bernhard med earl grey chokolademousse.

Og så kunne vi ikke mere. Det kunne vi faktisk næsten ikke allerede efter moussekagen, så heldigvis tilbyder de at pakke resterne ned i en fin Kokkedal Slot-æske, så vi kunne spise de fine småkager og petit four til aftenkaffen. Det koncept var gemalen ret begejstret for.

Det er totalt luksus at komme til te på slottet. Der bliver kredset om en og det hele smager bare rigtigt godt. Jeg kommer gerne igen - især en dag hvor jeg kan gå en tur i de smukke omgivelser.

Frokost på Alabama Social

Efter jeg fik "walkeren" på har jeg kunnet humpe mig lidt omkring i byen, og var som det første ude at spise frokost med et par venner. Valget faldt på Alabama Social, da beliggenheden var god.

Vi var de første der kom kl 12.30 og så begyndte restauranten ellers at fylde op fra omkring 13. Menukortet er begrænset til 6 retter. Jeg sprang på cæsarsalat med hotwings, min bordherre valgte cevichen og de sidste to pulled pork burger.

Salaten smagte godt, og vingerne var sprøde udenpå og møre indeni. Salaten var en smule kedelig og jeg kunne godt have brugt lidt mere krydrede vinger, men det var en fin ret, som ikke gjorde nogen fortræd. Jeg kunne dog godt have brugt en anden "tallerken" at spise fra, da det var lidt svært at stikke ned i gryden, og en tallerken til benene ville heller ikke have skadet.

Pulled pork burgeren var også tilfredsstillende. Den kom med sprøde fritter i en lille bradepande. Cevichen var dog ikke større end en forret, og det kunne tjeneren måske godt have sagt da vi bestilte. Det var i hvert fald svært at blive mæt af. Et af de andre borde fik brød til fisken, men det gjorde vi ikke så bordherren var glad for at vi gik et andet sted hen og fik kaffe og kage, for Alabama Social har så travlt med at gøre klar til aftenens gæster, at der desværre ikke er tid til lidt sødt - kun kaffen.

Alt i alt en udemærket oplevelse uden at jeg var helt oppe at ringe. Så synes jeg at både Hanzo og Gran Torino gør det noget bedre, men jeg bliver nok nødt til at give deres aftenkort en chance.

CANblau Århus

Dagen efter jeg kom hjem til Madrid tog jeg videre til Århus for at arbejde et par dage, og inden jeg tog hjem nåede jeg at mødes med en veninde til en tidlig aftensmad. Hun valgte CANblau, hvilket jo passede fint i det spanske tema. Vi valgte deres tapasmenu, hvor vi kom godt omkring i menukortet.

Vi startede med en gang lækkert brød, gode oliven og saltede mandler.

Herefter kom de kolde tapas, som var en gang lækre marinerede rejer på frisk salat med mayo samt en salat med en lækker gedeostecreme, mangochutney og semidried tomater.

Mør pulled pork og den lækreste serranoskinke.

Til sidst røg vi på de varme tapas, som bestod af en lækker og mør oksebov med morkelmayo og syltede rødløg, som friskede den tunge ret op. Og en lækker, krydret pølse med chilimayo og ristede løg.

Sidst de lækreste møre ribs, stegt kuller på risotto og sprøde kartofler med tomatsalsa.
Og så var vi mætte. Vi var faktisk mætte halvvejs gennem menuen, men fik dog spist os næsten igennem alle retterne, som var meget lækre og veltilberedte. Det eneste klagepunkt var, at vi skiftede tjener undervejs, som glemte os lidt - og at veninden havde bestilt cavamenu, så hun endte med kun at få et enkelt glas.

Madrid 4

Den sidste dag var uden program, så jeg stod tidligt op og startede med lækker morgenmad væk fra hotellets kedelig buffet. Nypresset appelsinjuice af spanske, solmodne appelsiner er bare noget af det bedste!

Herefter gik turen til El Rasto markedet, som er et kæmpe tilløbsstykke for lokale såvel som turister. Det sjovste var dog at komme væk fra hovedstrøget med billige tasker, t-shirts og mobilcovers til antikmarkedet og pladsen, hvor der blev solgt fodboldkort.

Hvis bare man havde købt mere end håndbagage...

Turen gik selvfølgelig også forbi et af de lokale supermarkeder med de lækreste skinker.

Og en fantastiske fiskeafdeling.
Frokosten blev indtaget på en hyggelig tapasrestaurant i solen på en vej med en masse restauranter i et lokalt kvarter ikke langt fra det indiske kvarter, som også så hyggeligt ud.

Og så var den tur ovre. Jeg kan helt klart anbefale en tur til Madrid. Det er en dejlig by, hvor der er masser af mulighed for at spise blandt de lokale og hvor man meget hurtigt føler sig som en af de få turister. Mange taler engelsk og maden er lækker.

Madrid 2

Næste dag skulle vi mødes på et kæmpe kulturelt sted, så jeg besluttede mig for at gå derhen, da der ikke var så langt. Her gik turen gennem området Arganzuela; en skøn park og rekreationssted, hvor der var masser af mennesker ude at motionere, lege og dyrke forskellige former for sport. Super dejligt sted ved floden med masser af små oaser i den store park.

Og så nåede jeg frem til de gamle slagterhaller, Matadero Madrid, som nu er omdannet til et kæmpe kultursted med udstillingssteder, biograf, teatersale mm. Fantastisk sted med højt til loftet. Der skete ikke så mange ting mens vi var der, men tjek kalenderen for rammerne er skønne.

Herefter gik turen til Parque de El Retiro og krystalpaladset, som er et kæmpe drivhus i glas, hvor der løbende er udstillinger i. Der var desværre ikke noget da vi var der, så vi fortsatte videre gennem parken, der var fuld af liv og især på søen var der masser af par og familier, som padlede rundt. Masser af caféer og bænke. Skønt.

Herefter var det tid til en sen frokost, og valget faldt på Jardín Secreto, som ligger på toppen af en almindelig butik. Der var desværre ikke plads på den hyggelige terasse men deres tesalon var også rigtig hyggelig og menukortet meget fint. De har nogle fine frokosttilbud generelt med forret og dessert inkluderet i prisen, og så bliver man godt mæt.

Resten af dagen blev brugt på at gå rundt alene, hvor jeg blandt andet udforskede forskellige skønne madmarkeder, hvoraf et par også havde nogle fine tagterasser!
Jeg kom også omkring shoppingområdet Salamanca, som har de dyre butikker, som er placeret i de små hyggeligste stræder med træer hele vejen og små hyggelige restauranter, hvor jeg et par gange prøvede en specialitet. Lækkert og hyggeligt!
Jeg endte i demonstrationen "Refugees welcome" på vej til det sted, hvor vi skulle se flamenco om aftenen og kom i god tid til Casa Patas.

Her fik jeg plads i baren og fik et af de bedste måltider mens jeg var i Madrid. Meget smagfuldt og lokalt selvom det ikke ser særligt lækkert ud, så var det det. Det kan godt betale sig at booke bord før eller efter showet. Showet var fint, men også lidt turistet, men de var dygtige!

Madrid 1

Inden jeg kom til skade nåede jeg heldigvis til Madrid på studietur. Vejret var skønt og det var dejligt lige at få forlænget sommeren en smule. Vi startede på Centro de Arte Dos Mayo, som er et kunstmuseum for moderne kunst i et af de udsatte områder i Madrid. Et vældigt fint museum og det var dejligt at komme ud i et område, hvor der masser af lokale.

Herefter tog vi ind på Gau&Café, som umiddelbart ikke ligner en café hverken udenfor eller indenfor, men op ad alle trapperne i den fantastiske bygning, hvor meget af den gamle kirke er bevaret, kommer man til en fantastisk tagterasse med en fin frokostmenu.

Jeg fik blandt andet disse skønne ostekroketter, som lagde en god base for resten af min kulinariske tour de Madrid.

Hernæst gik turen til Placa Mayor, som var ret turistet, så vi fandt vores kaffe et andet sted inden vi splittede os op i mindre grupper, som enten gik tilbage på hotellet, blev og drak en øl eller som jeg og min makker - gik på udforskning i byen.

Vi kom forbi det berømte madmarked Mercado de San Miguel, som emmede af lækre madboder, men sulten var ikke til stede efter den sene frokost, så jeg måtte bare spise med øjnene.

Herefter kom vi forbi det kongelige palads, som vi dog valgte ikke at gå ind i, men det var et meget imponerende bygningsværk.

Både forfra og bagfra. Vi fandt også en lille butik, hvor de solgte håndlavede espadrillos, som spanierne stod i kø til langt ud på gaden for at gå fat i, en fantastisk kirke med de smukkeste udsmykninger, den lækreste lille slagterbutik, hvor jeg købte en meget lækker paprika, homokvarteret og en masse hyggelige små stræder.

Aftensmaden blev nydt på en dejlig restaurant, som jeg har glemt navnet på, men maden var rigtig god.

Og så skulle vi i teatret, som var en skøn oplevelse. Microteatro Por Dinero holder til i et gammelt bordel og der bliver spillet forestillinger af ca 30 minutters varighed i de små lokaler, hvor der er plads til ca 12 publikummer, som står mindre end 1 meter fra spillerne. I den tilstødende bar er der fuld gang i den, så der er masser af unge mennesker som kombinerede en lille teateroplevelse med hyggeligt samvær - fantastisk koncept og stærkt anbefalelsesværdigt. Billetterne koster 4 euro, så det er lige til at overkomme.