lørdag den 14. april 2012

Sidste dag

Det er prinsessens sidste dag i Kina inden hun i morgen drager mod det kolde nord. Vejret her i Beijing er lige som prinsessen har ønsket det (godt selvfølgelig) og den sidste dag skal bruges på silkemarkedet og i området Woudakou som prinsessens akademiske slave har anbefalet hende at besøge.

I går var prinsessen i kunstdistriktet hvilket var en skøn oplevelse. Lækre gallerier som prinsessen sagtens kunne se som hendes nye sommerbolig og en dejlig og afslappet atmosfære. Et sted prinsessen sagtens kan anbefale sine undersåtter at udforske hvis de skulle komme på disse kanter.
I går fik prinsessen så også endelig sin and - peking anden, som blev indtaget på en af de bedre restauranter med anden som speciale. Og prinsessen blev bestemt ikke skuffet og gik derfra vraltende som en and.

Nu vil prinsessen ud i det gode vejr inden hun ved middagstid vil søge indendørs med en kold frugtdrink og lækker mad.


Skrevet live af deres udsendte kinesiske prinsesse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar