mandag den 2. april 2012

Pomfritter

Prinsessen må indrømme, at hun er ret vild med alt, hvad der har været nede i den gyldne brønd. Derfor skulle hun selvfølgelig også prøve at lave pommes frites til sin bøf. Inspiration og vejledning er der masser af på internettet, og de er ikke meget forskellige fra hinanden.
Hvis den lige så fritureglade undersåt har en umiddelbar trang til pommes frites er det dog ikke denne slags der skal laves, da det tager et stykke tid.
Her anbefaler prinsessen, at undersåtten straks begiver sig ud på gaden og finder den nærmeste kinagrill. Husk at hilse fra prinsessen - det kunne være en fætter.

1 bagekartoffel per person
Fritureolie

Skær kartoflerne i fingertykke stænger og læg dem i koldt vand i ca 30 minutter.
Kog dem herefter møre.
Lad dem køle af, f.eks på en bageplade. Ja, de skal køles helt af!

Varm fritureolien op, og når det begynder at syde om svovlet på en tændstik eller et stykke brød, er olien varm og klar til dine fritter.
Steg dem eventuelt ad flere gange og lad dem køle af endnu en gang - denne gang på fedtsugende papir.

Sidste gang i frituren lige før du skal spise. Prinsessen stegte sin bøf og lod den trække i stanniol mens hun ordnede fritterne den sidste gang (og bernaisen, som valgte at skille, og derfor frasagde sig retten til at blive medtaget på billedet til folket).
Steg fritterne gyldne, lad dem dryppe af og server varme med Læsøsalt eller anden flagesalt og lækkert tilbehør.

Velbekomme.

3 kommentarer:

  1. Hvis du kommer en isterning i bearnaise, når den skiller og så pisker helt vildt og derefter varmer den virkelig langsomt op under konstant piskning, så skulle du kunne redde den - det virker ihvertfald herhjemme :-)

    SvarSlet
  2. Lækkert -

    snitter først , salter lidt og lader det trækker i køleskabet
    koger fritterne i alm. vand indtil en vis mørhed

    herefter steges de på panden

    kan anbefales hvis man ikke har adgang til en frituregryde :-D

    SvarSlet
  3. Tak for de gode tips begge to. De er skrevet bag øret!

    SvarSlet