mandag den 5. maj 2014

Copenhagen Street Food


I går var jeg og gemalen forbi det nyåbnede Copenhagen Street Food på Papirøen. Vejret var godt og der var en fin stemning ude på øen. Indenfor var der ca 10 salgssteder med forskelligt udbud. Der var lidt tomt og der kunne godt komme lidt flere salgssteder, så jeg håber der kommer nok folk derud, så det kan løbe rundt for dem, for det er godt initiativ, omend det ligger lidt uden for alfarvej.


Vi tog en sen frokost / tidlig aftensmad derude og startede med en omgang fish 'n chips. Der stod 2 stk fisk med chips og mashed peas til 60 kr. på skiltet og det lød jo rigtigt godt. Desværre var det ene stykke fisk på størrelse med en tommelfingernegl, pomfritterne kom fra pose og anretteren vaskede ikke fingre mellem at tage mod penge og komme salat på tallerknen. Det mest skuffende var nok fritterne, da der står i Copenhagen Street Foods manifest, at de "ser kvalitet som værende frisklavet mad, fuldkorn, friske grøntsager og fravær af unødvendig halvfabrikata". Nå, men videre til næste vogn...


Udenfor blev der grillet kylling, og vi fik den bedste ret den dag i en kylling satay Bangkok style. Serveringen var ikke den smukkeste, men det smagte godt.


Vi sluttede af med to hotdogs fra Pølsekompagniet - en klassisk og en spicy, som begge smagte godt - især på grund af de lækre pølser.


Og så kunne vi fordøje maden i en af de dejlige solstole med en kop kaffe til rimelige penge, og kigge over på skuespilhuset og vandlivet, der sejlede forbi i det gode vejr.


Der var ikke nogen vogne der havde noget sødt til dessert, så på vejen hjem stoppede vi ved Lagkagehuset på Christianshavn og købte et par kager, som vi nød i solen, inden turen gik helt hjem.


Og da den største sult var stillet blev det bare til en af de sunde juicer til aftensmad bestående af grønkål, persille, æbler, asparges, pærer og ingefær. En god og sund afslutning på en dag der tidligere havde budt på pandekager til morgenmad og rabarberkage til frokost... Godt hver dag ikke er en søndag ;-)


6 kommentarer:

  1. Okay var da andre end mig der fangede ordet gemalen uden prins foran. ... hmm mm. .. falder du af på den her på det sidste eller har i besluttet at stoppe med at leve på polsk? ???? Mange hilsner fra en nysgerrig undersåt eller skal vi sige din eksil søster😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke til at have folk længere...

      Slet
  2. Spændende, men har det altså lidt svært med det der grønkål...

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan slet ikke smage det i juicen, og så er det jo ret sundt!

      Slet
  3. Rigtig spændende og ikke mindst inspirerende læsning. Apropos inspiration, så burde du give HEJ Kbh-konceptet samme kærlige behandling. Stødte på den her: http://www.guidekbh.dk/hej-kbh-street-food-live-musik-og-underholdning-i-byens-oaser-hele-sommeren-lang/

    Håber du kan bruge det!

    Vh.
    Kasper

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kasper
      Jeg har allerede bemærket Hej Kbh og følger dem på Facebook, men har endnu ikke haft mulighed for at besøge dem, da deres event som regelt altid ligger i weekenderne, hvor jeg har haft andre aftaler, men jeg håber at kunne komme forbi ved lejlighed. Det ser rigtigt hyggeligt ud.

      Slet