I går aftes lysnede det for prinsessen, og efter en uges hosten og snotten fik hun fornyet energi og en følelse af raskhed, hvorfor hun straks sendte prinsgemalen afsted for at handle ind til fejringskanelsnegle.
Hvis nogle af undersåtterne ønsker at fejre at prinsessen nu er blevet rask, er kanelsneglene nemme at kaste sig over. De kan også bruges til andre anledninger, men her er i hvert fald en, hvis undersåten ikke selv lige kan komme op med en!
Opskriften er videregivet fra prinsessens eksilmoder, som højst sandsynligt har fundet den i et ugeblad.
ca 12 kanelsnegle
300 g mel (der stod 225 g, men prinsessen tilføjede en del mere, og sådan på hukommelsen vil hun skyde på ca 75 g)
4 spsk sukker
75 g smør
1 æg
25 g gær
1 dl fløde
Fyld (giver lige akkurat nok, så hvis du er til masser af fyld kan denne opskrift med fordel ganges lidt op)
4 spsk brun farin
4 tsk kanel
75 g smør
Bland mel og sukker og tilsæt herefter det bløde smør
Tilsæt dernæst ægget og til sidst den lunkne fløde, hvori gæren er opløst.
Ælt dejen godt igennem og hæv til ca. dobbelt størrelse.
Slå dejen ned og rul den ud til en rektangel. Jo bredere des tykkere. Prinsessen kan godt lide dem små, men det er jo en smagssag.
Rør fyldet sammen og smør det på rektanglet. Lad ca 5 cm. på det øverste stykke ligge fri for fyld, da det så er nemmere at rulle.
Skær kanelsneglene ud i passende størrelser efter smag og læg dem i muffinforme, så de holder på at det lækre fyld, som kan have tendens til at ville andre steder hen under bagningen.
Efterhæv ca 30 min, mens der nydes en drink som belønning for det hårde arbejde.
Kan pensles med pisket æg, men ikke nødvendigt, hvis man spørger prinsessen.
Bag kanelsneglene ved 200 grader i ca 15 min.
Spises lune, mens der udbringes et højt og kraftigt HURRA for prinsessens gode helbred. Kan før servering pimpes lidt op med glasur og sprinkles. Husk også at gemme lidt til prinsgemalen (især hvis han skal tidligt på arbejde på en lørdag morgen).
lørdag den 29. oktober 2011
torsdag den 27. oktober 2011
Strepsilprinsessen, der ville have lidt luft
Prinsessen har ligget syg hele ugen, og er efterhånden ved at være godt træt af at ligge i sofaen. Hun har været storforbruger af strepsiler, som har været hendes bedste ven i denne uge, og så er hun ganske træt af dårlige tv-programmer. Hun håber dog at influenzaen er ved at være på retur, drevet væk af førnævnte strepsiler og spandevis af te med ingefær, rom, hvidløg, chili og andre gode husmoderråd.
Hun har dog været lidt ude af sofaen, og det er blevet til et forklæde, som er en byttehandel med Lea, som har bloggen pif paf puf. Det er nu sendt afsted, da prinsessen mente, at hun havde godt af lidt frisk luft, selvom den var noget tåget.
Kortet, der er vedlagt pakken, er fra en række modefotos af unge funky japanere, som prinsessen finder masser af inspiration hos. Og til trods for at postkortene fra fresh fruit har nogle år på bagen, så har de unge stadig masser af street cred hos prinsessen.

Skråbånd DIY
Prinsessen laver ofte sit eget skråbånd, da det af og til skal matche et bestemt stykke stof. Heldigvis er det ikke så svært når man lige finder fidusen. Det tager et lille stykke tid, men til gengæld får man sit eget skråbånd.
Nu prøver prinsessen så med sin første DIY. Hun er stærkt inspireret her fra, så hvis undersåten giver op undervejs, kan det anbefales at lægge vejen forbi den kedelige amerikaner.
Klip et rektangulært stykke stof, hvor længden er dobbelt så lang som bredden. I dette tilfælde har prinsessen klippet et stykke på 50x100 cm, som giver ca 9,5 m skråbånd i en bredde på 2,5 cm.
Læg stykket dobbelt ret mod ret, så det bliver til et kvadrat og sy de tre åbne sider sammen, så du har en lukket "pude".
Forbind to hjørner diagonalt og tegn en streg.
Klip det øverste lag af stoffet op langs stregen. BEMÆRK - kun det øverste lag!!!!!
Vend stoffet og gør det samme, men på den anden led, således at du nu har klippet stoffet på "kryds"
Fold stoffet ud, hold vejret, og hvis du har gjort det rigtigt, har du nu et rektangel.
Stryg syningerne ud.
Fold rektanglet således at 1/3 foldes over.
Der hvor rektanglet ligger (fire)dobbelt skal nu indtegnes bredden på båndet. I dette tilfælde skal prinsessens skråbånd være 2,5 cm, så derfor måles 5 cm per strimmel. Herefter klippes der til lige over foldningen.
Fold nu stoffet ud, så det stykke, der ikke er blevet klippet, ligger udfoldet. Forbind de klippede strimler med en lige streg. Bemærk, at stregerne skal tegnes diagonalt, hvor der springes en stimmel over, således at de ikke bliver forbundet lige over. Hvis de gør de får du kun runde ringe ud af det, så sørg for, at det giver mening, at det bliver een lang strimmel når du skal klippe.
Når stregerne er tegnet ind skal der bare klippes.
Hold vejret igen, når du nu folder molevitten ud, og håber på at det bliver een lang strimmel. Husk at trække vejret igen når det viser sig, at du har gjort det rigtigt. Kan evt. suppleres med en lille drink her.
Find din skråbånds"maskine" frem og stik din strimmel igennem og så er det bare om at gå i gang med at stryge og trække.
Sådan ser det ud, når det er strøget.
Og sådan ser det færdige resultat ud. God fornøjelse, og sig endelig til, hvis der er punkter der skal forbedres.

onsdag den 26. oktober 2011
Bogstaver hos Søstrene
I Søstrene Grene har de lige nu små bogstaver til salg. Prinsessen har hængt et udvalg op på sin tavle, så hun kan finde ud af, hvordan hun kan dekorere dem.
tirsdag den 25. oktober 2011
Viggo
Lørdag aften var prinsessen ude at spise med 3 af sine tidligere studiekammerater. De valgte at tage på den altid spændende Værnedamsvej, og valgte at spise på Café Viggo, som er en fransk bistro i bedste frankofile stil.
Her kunne man få 2 retter for 209 kr. og 3 for 249. Da prinsessen allerede havde fyldt sin mave med varm chokolade på Café Sokkelund lidt tidligere valgte hun at tage forret og hovedret til trods for, at hun har en svaghed for søde sager.
Den unge mandlige tjener var fransk og talte en fantastisk fransk-engelsk, som mindede prinsessen om Henri. Kan man ikke fransk skal man hive fat i sin tjener for at få ham til at forklare menuen, som er skrevet ned på en tavle - lige som i Frankrig.
Til forret fik prinsessen en god gang moules mariniers med en lækker cremet suppe. Her undskylder prinsessen billedets kvalitet, som bestemt ikke borger for den gode smag.
Til hovedret satte prinsessen tænderne i en langtidsbraiseret lammeskank med en balsamicosauce, couscous og stegte grøntsager. En lækker hovedret med masser af smag og alt for lidt sauce...
Café Viggo kan helt bestemt anbefales til alle undersåtter - om de er på Værnedamsvej eller ej...

mandag den 24. oktober 2011
Krea-drop-in d. 31. oktober
Prinsessen har altid været kendt for sin gæstfrihed, og den er stadig intakt til trods for en mere borgerlig levestil i det forkættede parliv.
Derfor vil hun gerne invitere sine kreative venner og blogland til krea-drop-in hver mandag i værkstedet i Valby.
Næste gang er mandag d. 31. oktober, og de kreative undersåtter er velkomne fra kl. 18.30.
Kreatisterne medbringer selv deres sysler, og prinsessen stiller sin symaskine til rådighed, såfremt dette måtte være interessant. Medbragte lækkerier til ganen modtages med glæde.
Prinsessen håber på selskab i sit værksted, og synes det kunne være hyggeligt, hvis De ønskede at komme forbi.
Skriv her i kommentarfeltet, hvis De har lyst til at komme.
Krea-drop-in #4
I denne måned har den faste krea-undersåt måttet melde fra, da hun er i praktik på Egeskov Slot, og heldigvis kom der en ny til, som gerne ville holde prinsessen med selskab. Undersåten ville gerne have en succesoplevelse, så prinsessen besluttede sig for at kaste sig ud i selvhærdende ler.
Der rulles og udstikkes - og stemples. Undersåten er helt med, og prinsessen er tilfreds med sit første møde med selvhærdende ler.
Prinsessen havde været i bibliotekarernes stempelkasse, og det skulle udnyttes.
Der ud over havde hun også selv nogle blomsterstempler, som skulle prøves af.
I Søstrene Grene havde hun købt et "til og fra stempel", som også kunne bruges.
Stjerner med blomsterprægning.
Og hjerter med kys i - måske til prinsgemalen.
Så er det bare at vente til leret tørrer op, så prinsessen kan se det færdige resultat. Hun er meget spændt på, hvor hvidt det tørrer op. Alt i alt var det en positiv oplevelse, og på kort tid med meget lidt arbejde kan enhver undersåt få en del fra hånden.

Frederiksberg Have
Lørdag mødtes prinsessen med nogle af sine gamle studiekammerater. Det var skønt at høre hvordan det gik (vi har alle vores ting at slås med, men vi klarer den selvfølgelig fordi vi er seje kvinder), snakke om gamle dage (hvor var det dog nogle fede internater, men kan du huske den gang vi skulle tælle kul, så vi var sikre på, der ikke var nogen der stjal nogle...), og så alt det andet.
Noget af tiden tilbragte vi i det gode vejr - i gåsegang i Frederiksberg Have. Men det gør jo ikke noget når haven er så smuk som den er!
søndag den 23. oktober 2011
Integreret
Selvom prinsessen har boet størstedelen af sit liv i Danmark, er der stadig ting at arbejde med. Derfor var hun meget stolt over, at hun godt kunne lide aftenens pæredanske ret; frikadeller med stuvede hvidkål.
Frikadellerne blev spædet op med porre, gulerødder og æble (prinsesseimpro), mens hvidkålen blev lavet præcis som Frk. Jensen ville have gjort det (prinsgemalperfektion).
Og så vil det nok passe sig med en anekdote fra det virkelige liv!
For mange år siden havde prinsessen reddet havskildpadder på Kreta en hel sommer, og havde levet på vegansk kost lavet i det fri i flere måneder. I charterflyet hjem, fik hun serveret en tallerken med rugbrød, sild og leverpostej, som hun sultent kastede sig over. Straks bemærkede hendes opmærksomme sidemand, at hun da godt nok var faldet for den danske mad, hvilket prinsessen tog som en stor kompliment, selvom han dog ikke kommenterede hendes perfekte brug af kniv og gaffel...
Til historien hører også, at prinsessen tidligere på flyturen havde fortalt den nysgerrige ældre, jyske mand, at hun var kommet til eksillandet da hun var 4 måneder, hvorpå han roste hendes sprog.
Ja, prinsessen har altid ment, at hun er meget fremmelig af sin alder, og der er flere, der kan bekræfte dette - jf. denne lille anekdote.
Og sådan gik det til, at prinsessen nu føler sig 100% integreret og anerkendt som dansk statsborger.

Æblesjov
En af prinsessens undersåtter har træet fuld af æbler, og det der med at spise dem eller bruge dem til noget ligger ikke lige til højrebenet. Derfor inviterede prinsessen sig selv forbi med et par tommer poser, som hurtigt blev fyldt op med dejlige æbler.
Ud af dem blev det til tre glas af Anarkistens apple butter. Dog havde prinsessen ikke så megen tålmodighed under kogningen, så butteret blev mere a la tyk marmelade end butter, som det ser ud på Sifs billede. Men det smager godt, selvom prinsessen måske vil fjerne kanelen og bare lave en med lakrids og ingefær. Så bliver den knap så julet. Men den smager godt - også på pandekager, som prinsessen fik denne søndag morgen.
Der ud over fik prinsessen tørret en del æbleringe (tak til mandolinjernet), som nu er blevet prinsessens absolutte favoritsnack. Derfor forsvinder de også ret hurtigt, så i dag har prinsessen været på besøg hos undersåten igen, for at tilrane sig flere æbler.
Og sådan ser de ud i indpakket stand. En lille gave til prinsessens krea-drop-in undersåt, som i en måned skal i praktik på Egeskov Slot. Hun vil blive savnet.
Hermed anbefaler prinsessen alle undersåtter med æbletræer om at bruge æblerne til kage, apple butter, syltetøj, tørrede æblering, æblemost og i maden. Kom i gang!

fredag den 21. oktober 2011
Halifax
Prinsessen var i dag på bytur med prinsgemalen i anledningen af beslutningen om et nyt strygebræt. Nu kan den uvidende undersåt nok sidde og gnægge over den superborgerlige prinsesse, og sandt at sige var hun heller ikke stolt over situationen, men prinsessen køber ikke noget ubeset så derfor denne ekskursion. Heldigvis var det hurtigt overstået og som belønning fik prinsessen en burger.
Burgeren blev indtaget på Halifax, hvor prinsessen ikke tidligere havde været. Prinsessen fik en "københavner" som er stedets klassiske burger, mens prinsgemalen valgte en "palermo" med blue cheese.
Begge burgere var veltillavede og godt smagt til, og der ud over var de grove kartoffelbåde med dip rigtig gode. Bestemt et sted prinsessen gerne kommer igen. Stedet er ret populært, så hvis man ikke har tålmodighed til at vente på et bord må man komme tidligt, da det ikke er muligt at reservere bord.
Efter burgeren så prinsessen filmen Crazy Stupid Love, som er en meget sjov komedie af de bedre.
Endnu en god fredag for prinsessen og en god start på weekenden.
- Posted using BlogPress from my royal iPhone

torsdag den 20. oktober 2011
Transparency
Prinsessen havde fået tilbudt at komme ind at se danseforestillingen Transparency, som spiller i Dansehallerne på Carlsberg. Da hun havde haft en god dag derhjemme i sygesengen, takkede hun ja til invitationen.
Desværre startede prinsessens (ret kraftige) hosteanfald i det sekund forestillingen også startede - med meget stille og harmonisk musik. Det var heldigvis ovre efter de første 10 minutter, og prinsessen undskylder hermed til alle til nærmeste tilskuere, som retmæssigt havde ønsket hende tilbage i sofaen.
Forestillingens dansere var rigtigt dygtige og scenografien var flot, men prinsessen forstod ikke så meget af det der korruptionsdans, og besluttede sig for at opgive at spille intellektuel kulturel og bare nyde de dygtige dansere, som virkelig kunne finde ud af at bevæge sig.
Nu er prinsessen tilbage i sengen og håber hun er frisk til i morgen.

Prinsessen, der også fik noget
I går ringede en glad prinsgemal hjem for at fortælle prinsessen, at hans chef havde givet ham en splinterny Ipad2, som tak for en god sommer.
Den (skabs) materialistiske prinsesse blev prinsessefornærmet, da det nærmeste hun kommer på personalegode er betalt (men ikke afholdt) frokostpause og ingen bøde ved for sent afleverede biblioteksbøger.
Derfor følte hun, at hun også fortjente en gave for veludført arbejde, og når andre ikke ville præmiere dette, måtte prinsessen selv punge ud.
Derfor gik hun i det lokale bycenter og udstyrede sig med indkøbskurv i både Tiger og Søstrene Grene.
Fine cellofanposer til de kommende julegaver
Filtkugler, som prinsessen modstræbende nu køber, da hun har erkendt, at det tager for lang tid at lave selv. - Selvom det var meget fristende at blive ved med at lave dem, bare fordi prinsgemalen blev ved med at snakke om spildtid...
En fin sort notesbog med kraftige sider.
Små stykker papir i fint mønster.
Robotklemmer.
Tape til enhver lejlighed.
Mere fint papir.
Og noget meget lækkert 2-sidet papir, som prinsessen glæder sig til at lege med.
I dag ligger prinsessen i sengen med hoste, og håber at 10 spandfulde te kan redde hende fra en influenza.

onsdag den 19. oktober 2011
Indflyttergave
Prinsessens akademiske slave havde glemt sin indflyttergave, da prinsessen holdt housewarming på sit værksted. Heldigvis havde hun ikke glemt det helt, og til anledningen havde hun kreeret en svanenålepude samt en hæklenål, der også indeholder et intensivt 1:1 hæklekursus, som prinsessen glæder sig meget til.
Prinsessen takker for sin gave og glæder sig til at lære at hækle - og stikke til svanen...

Abonner på:
Opslag (Atom)