tirsdag den 25. oktober 2011

Viggo

Lørdag aften var prinsessen ude at spise med 3 af sine tidligere studiekammerater. De valgte at tage på den altid spændende Værnedamsvej, og valgte at spise på Café Viggo, som er en fransk bistro i bedste frankofile stil.

Her kunne man få 2 retter for 209 kr. og 3 for 249. Da prinsessen allerede havde fyldt sin mave med varm chokolade på Café Sokkelund lidt tidligere valgte hun at tage forret og hovedret til trods for, at hun har en svaghed for søde sager.

Den unge mandlige tjener var fransk og talte en fantastisk fransk-engelsk, som mindede prinsessen om Henri. Kan man ikke fransk skal man hive fat i sin tjener for at få ham til at forklare menuen, som er skrevet ned på en tavle - lige som i Frankrig.
Til forret fik prinsessen en god gang moules mariniers med en lækker cremet suppe. Her undskylder prinsessen billedets kvalitet, som bestemt ikke borger for den gode smag.

Til hovedret satte prinsessen tænderne i en langtidsbraiseret lammeskank med en balsamicosauce, couscous og stegte grøntsager. En lækker hovedret med masser af smag og alt for lidt sauce...

Café Viggo kan helt bestemt anbefales til alle undersåtter - om de er på Værnedamsvej eller ej...

2 kommentarer:

  1. Viggo røg da lige på min spiseliste :-)
    Uhmmm varme chokolade - vejret er lige til det
    SS

    SvarSlet
  2. Jeps - varm chokolade er aldrig af vejen, og heldigvis var det chokolade og ikke en kakaopulvervariation. Viggo er bestemt et besøg værd. De har strammet sig op siden jeg sidst var der!

    SvarSlet