mandag den 31. oktober 2011

Give away

Det har ikke været nogen hemmelighed, at prinsessen er ganske vild med alt, hvad der har med Hummingbird Bakery at gøre. Derfor udlodder hun nu deres kagebog (+ lidt hemmeligt) i sin anden give away, så flere kan få glæde af deres lækre opskrifter.

Det eneste undersåten skal gøre, er at lægge en kommentar under indlægget og fortælle, hvor fantastisk prinsessen er, med tanke på at overdreven overdrivelse og en god portion fantasi kun gavner prinsessens selvværd i denne mørke efterårstid.
Hvis undersåten har lyst til at blive fast læser, linke, like, sætte plakater op i hele byen og dele mindst 500 flyers ud om denne give away, bringer det en masse god prinsessekarma, men ikke flere lodder.

Vinderen af gaven bliver udtrukket d. 19. november 2011. Prinsessen håber, at undersåterne har lyst til at lege med.

7 kommentarer:

  1. Jubii, jeg er den første der får lov at lovprise den smukke og ikke mindst kloge og åbenhjertelige Prinsesse Suh ;-)

    Prinsessen er så elskværdig at hun for mange år siden lod undersåtten rykke ind i sin flotte lejlighed i Cambodia for at låne bad, seng og maid - vel og mærke når undersåtten var MEGET beskidt efter uger i felten. Her var ingen snob-fine fornemmelser, men ren royal hjertelighed, hvilket beskriver Prinsessens varme og åbenhed.

    Prinsessen har alle de kvaliteter der skal til for at få sig et spændende og mindeværdigt liv. Æret være hendes liv og fremtidige skæbne.

    De kærligste undersåt-hilsner fra den stakit-borgerlige Christine

    SvarSlet
  2. Hurra for en god give away og hurra for dig. Det er da et lod.
    Morten Aagaard

    SvarSlet
  3. Christine: Ja, det var gode tider - og tak for din kommentar. Den luner rigtigt godt.
    Morten: Kig lige lidt på de foregående kommentar. Det må du kunne gøre bedre ;-)

    SvarSlet
  4. Hvilken ære det ville være at modtage en sådan dejlig bog, og så af selve Prinsesse Suh! Jeg er så heldig at have et af Prinsessens forklæder hos mig, hvilket jeg sætter stor pris på. Tænk at have noget herhjemme som er blevet skabt at Prinsesse Suh! Det er så smukt og fint lavet, og da det er selve Prinsesse Suh som har lavet denne skønne beklædning, er det jo næsten kun en prinsse værdig. Og derfor tør jeg næsten ikke bruge det...
    Jeg håber at Prinsessen må få en dejlige vinter og jeg er sikker på at solen vil skinne på prinsessen igennem den, for os andre, mørke og kolde vinter.
    De varmeste hilner fra en undersåt i prinsessen land.

    SvarSlet
  5. Den kagesultne fynske undersåt.2. november 2011 kl. 20.44

    Prinsesse Suh er en fantastisk, generøs, betænksom, kreativ, og evigt inspirerende støtte!
    Hun har en smittende latter og en skidegod humor, og er altid god for et besøg, en kulturel oplevelse, en snak og et velkomment royalt lyttende prinsesseøre.
    At være inviteret til royalt middagstaffel hos prinsessen og prinsgemalen er SÅ bedre end at spise på de kedelige Michelinrestauranter i København, da der bliver disket op med det ene kulinariske vidunder efter det andet, selvfølgelig akkompagneret med dejlig vin og cocktails i nogle gange lidt for rigelige mængder (undertegnede undersåt kan komme til at vrøvle og snøvle en smule..).
    Prinsessen skal have stor tak for at vande og gøde (gartnerslang) denne undersåts spirende kreative tilbøjeligheder, og undersåtten glæder sig til snart igen at befinde sig i prinsessens kreative kælder og livsbekræftende selskab på ugentlig basis.
    Som hendes trofaste undersåt-decibel vil jeg også gerne lægge billet ind på den lækre kogebog, da jeg mener at det er vigtigt at videreformidle god kvalitet og lækre mundhapsere... Endvidere lover jeg, hvis jeg vinder, at øve mig på bogens lækre opskrifter, således at der kan medtages smagsprøver på drop in-kreamandage!
    Sidst men ikke mindst mener undertegnede undersåt, at prinsessen burde udråbes til Verdens 8. Vidunder - mindre ville faktisk være en fornærmelse..!

    SvarSlet
  6. Nææ hvor fint!
    Der er da intet bedre end en så fremragende give away med en endnu mere fremragende prinsesse.
    For en prinsesse det er hun
    med skønne øjne og en mund.
    Hun elsker alt med sukker i
    og grønt det kan hun også li'
    Hun er i sandhed en prinsesse
    og hendes kager, ja de er en delikatesse.
    Hun er så kreativ og klog
    og her giver hun væk en bog.
    Jeg håber mit rim giver en chance
    for at vinde denne give away som har ført mig i trance.

    Gid prinsessen vil trække mig som en vinder
    så jeg kan nyde de gode kage minder.
    Slutteligt vil jeg blot sige
    prinsessen er en underskøn pige ;)

    SvarSlet
  7. Prinsessen er meget beæret over lovprisningerne og synes virkelig, at hendes værd er blevet anerkendt. Hun sætter især pris på Bambis' fantastiske evner som rimsmed, den fynske undersåts evne til alsidighed, Leas forklædelige anerkendelse og Christines hukommelse.
    Flere lovprisninger i mere eller mindre sandfærdig version er mere end velkomne!

    SvarSlet