fredag den 2. december 2011

Julekalenderen, der blev til julegaven

Prinsessen havde i år sat næsen op efter en Summerbird julekalender (med 2 stykker lækker chokolade i hver låge), men da hun ikke vandt i de give aways hun deltog i med kalenderen som gevinst, besluttede hun sig for at købe en. Desværre er der langt til den nærmeste Summerbird når vejret er dårligt og transportmidlet en cykel, så det blev ikke til en julekalender - indtil prinsgemalen i dag ringede på vej hjem fra arbejde for at høre, om han ikke lige skulle smutte forbi Værnedamsvej for at købe en julekalender. Prinsessen jublede af glæde og kunne næsten ikke vente til at prinsgemalen kom hjem.

Og skuffet blev hun, da han kunne berette, at julekalenderen var udsolgt allerede d. 30. november.

Men da prinsgemalen ikke ønskede at skuffe prinsessen, havde han investeret i den største æske petit fours - 48 stk - til en pris, der fik prinsessen helt op at flyve.

Men indpakningen var flot og elegant.

Og hvilken duft der mødte prinsessen, da hun åbnede for æsken. Og glæden blev ikke mindre, da hun smagte på det første stykke med hasselnøddepraliné og marcipan overtrukket med råchokolade.

Hver dag frem til juleaften bliver en fest! - og prinsessen blev enig med prinsgemalen om, at der ikke var nogen julegave til prinsessen ud over denne fantastiske decembergave i år!

3 kommentarer:

  1. Du er røvforkælet :-D ..iiih, så vil jeg også være prinsesse!

    SvarSlet
  2. Mums det ser lækkert ud.. helt klart en rigtig prinsesse værdigt...

    SvarSlet
  3. Det er helt klart en prinsesse værdig, og det er super lækkert. Og Mille, vi prinsesser har det bare sjovere ;)

    SvarSlet