onsdag den 7. december 2011

Kødbyen

I går var prinsessen inviteret til den skønneste og lækreste fødselsdagsbrunch med hjemmebagt brød, hjemmegjort lemoncurd, rabarber/appelsin marmelade og nutella, fritata, ost, pølse og friskpresset juice. Dejligt at starte dagen på sådan vis, og prinsessen har opfordret undersåten til flere invitationer af denne art. Da prinsessen havde travlt med at spise, var der desværre ikke tid til at fotodokumentere det overdådige måltid.

Efter dette prægtige morgenbord måtte prinsessen og fødselaren ryste maden lidt ned i mavesækken, hvorfor de valgte at tage en spadserertur rundt i det spændende kødkvarter, hvor der stadig slagtes og hakkes dyr side om side med gallerier og delikatessebutikker.

Prinsessen endte med at købe lidt te hos Tante T, som altid er et godt sted at købe sin vandsmagsforstærker, hvis man ikke har lyst til at begive sig ind i indre by og stå i kø hos Perchs.

Anton Bergs gourmetmærke A XOCO har fået nye lokaler i kødbyen med chokoladeakademi, fabrik og et lille butiksudsalg. Så hvis undersåterne alligevel er i området, kan det anbefales at stikke hovedet omkring og få et par smagsprøver. Prinsessen købte et glas med chokoladeovertrukne mandler med lakridspulver til prinsgemalen. De blev dog enige om, at dem fra Summerbird lige er en tak bedre, men dårlige er de ikke, og de skal da nok ryge ned...


2 kommentarer:

  1. Prinsessen inspirerer jo selv med hendes fabelagtige kulinariske lækkerier. Og vi har endda kanelsnegle til gode inden for den nærmeste fremtid :-D Tak for den fine gave og det altid dejlige selskab.

    SvarSlet
  2. Prinsessen ser frem til kanelsnegle!

    SvarSlet