torsdag den 15. december 2011

Puden, der endelig kom i sofaen

I sommer var prinsessens eneste aktivitet at sidde og nyde solen, mens hun broderede på dette fine stramaj, som hun havde købt i Sommerfuglen. Det var noget af et projekt prinsessen havde vovet sig ud i, for sidste gang hun broderede var i folkeskolen. Men sådanne historiske fakta lod prinsessen sig ikke afskrække af, og efter mange timers nørklen var projektet endelig færdigt. Men det var det jo ikke helt alligevel, for der skulle jo gøres noget ved det - det skulle syes sammen med lækkert uldstof til en pude.

Og her stoppede prinsessens entusiasme så for en stund, for selvom det var den del, der tog aller kortest tid, ja så følte prinsessen på en eller anden måde, at projektet var færdigt. Indtil forleden, hvor hun syede puder for nogle af hendes undersåter og indså, at det ikke kunne tage mange prinsesseminutter at gøre færdigt. Udstyret med en drink begav prinsessen sig ned i værkstedet og en drink senere var puden færdig og ligger nu og pryder sofaen.

5 kommentarer:

  1. Ihh, hvor er den blevet fin :)

    SvarSlet
  2. Den er godt nok fed, men sikke et arbejde :)

    SvarSlet
  3. Wauw, har ingen ord til at beskrive det fine resultat. Tillykke!

    SvarSlet
  4. Tak tak tak, ja det har været et stort arbejde, men dejligt og beroligende!

    SvarSlet