lørdag den 21. juli 2012

Berlin - Chokolade

Som prinsessens opmærksomme læser muligvis har opdaget, er prinsessen særligt glad for søde sager og derfor også chokolade.

Først stop var en hyggelig lille chokoladebutik i Hackesche Höfe, hvor der blev indkøbt chokoladecreme, et lille stykke fransk nougat, et lille marcipanbrød og en fin dåse med chokolade med chili, til at blande med varm mælk på en kold dag.

Andet stop var den berømte Fassbender & Rausch, hvor prinsessen og prinsgemalen indtog deres eftermiddagskage i den fine café.

Prinsessen valgte den fine tiramisukage, som smagte skønt af chokolade og kaffe.

Prinsgemalen fik denne fine bombe af en chokolademousse, som var luftig og en smule tung...

Heldigvis var der en god kop kaffe til, og det lille stykke chokolade kom i tasken til bedre tider.

Der var mange spændende kager at vælge imellem, så der kunne sagtens blive til et par besøg til...

2 kommentarer:

  1. HMMMMM lækkert ens tænder løber da i vand !

    SvarSlet
  2. Jeps, det gjorde prinsessens også!

    SvarSlet