tirsdag den 3. juli 2012

Spisestedet Leonora

Uden mad og drikke, holder prinsessen ikke, og undervejs i slotsbesøget måtte prinsessen og det medfølgende selskab stoppe op for at proviantere. Det gjorde de på spisestedet Leonora, som er tilknyttet slottet.

Restauranten er flot placeret ud til søen, og da vejret var godt valgte det royale følge at nyde deres mad på den skønne terasse.

Portionerne var store, som om de skulle kompensere for kvaliteten, og det var tildels rigtigt. Burgeren var udemærket, men ikke noget særligt. Bollen var købt og ristet meget tør. Der var det sædvanlige tilbehør, købefritter og mayo.

r
Sandwicherne var ligeledes godt udstyret  og efter sigende smagte de godt. Der var i hvert fald meget af det - og købe toastbrød.

Stjerneskuddet var flot og blev også spist med velbehag.

Det er helt klart, at spisestedet nyder godt af dets beliggenhed. Maden er gedigen, men der kunne godt bruges lidt mere kærlighed i køkkenet til de gode råvarer frem for kvantiteten.

3 kommentarer: