torsdag den 22. januar 2015

Café Lillebror


Café Lillebror har fyldt meget på mange instragrammers feed, så jeg tænkte, at jeg nok også hellere måtte prøve lækkerierne. Lillebror har åbent fra kl 8, så oprindeligt havde jeg planlagt et morgenmøde der, men da det blev udskudt tænkte jeg, at jeg kunne lægge en middagsaftale der. Jeg var forholdsvist sent ude med en reservation, men heldigvis passede det os bedst med et tidligt bord, hvilket var det eneste der var tilbage.

Der er en fast 3-retters menu, så der er ikke noget at tænke over i forhold til valg fra menukortet. Der tages dog hensyn til allegier, så man også kan få en vegetarisk menu f.eks.

Vi startede med lækkert brød og smør, som jeg sagtnes kunne have spist mig mæt i, og hernæst kom forretten, som var en lækker ret med kammusling, gulerødder og purløg.


Hernæst kom den lækreste vildand, jeg har smagt i meget lang tid med lidt forskelligt kål og mos til. Lækkert og smagfuldt.


Vi sluttede af med en æbleis med kvæde, som var en dejlig let afslutning på et fint måltid.

Der er ikke mange borde på Lillebror og man sidder tæt, men det er vi efterhånden vant til på de mange bistroer der skyder op i Kbh. Betjeningen er venlig og rar, men de to tjenere har travlt med at skulle betjene alle bordene. Især den dag hvor vi var der, hvor den ene var helt ny. Menuen er på dansk men betjeningen engelsk - måske skulle man gøre det hele på engelsk når nu tjenerne ikke snakker dansk?

Ellers var vi meget godt tilfredse og kommer gerne igen på hyggelige Lillebror - måske for både at afprøve doghnut, croissant, kaffe og sandwich.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar