søndag den 19. juli 2015

Banankage


Der var tilbud på lidt for gamle bananer i brugsen, og det er jo en glimrende anledning til at lave en god banankage. Som sagt så gjort og denne her er ikke at kimse af! Den blev bagt præcis efter denne opskrift.

Banankage
Springform ca 24 cm

4 modne bananer
1 vaniljestang
230 g rørsukker
4 æg
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
150 g smør

100 g chokolade

Mos bananerne
Smelt smørret og lad det køle lidt af
Skrab vaniliekornene ud af stangen og mos dem ud i lidt af sukkeret
Pisk sukker, vanillesukker og æg luftigt
Vend mel og bagepulver i
Vend det smeltede og let afkølede smør i
Vend tilsidst de mosede banener i dejen og den er klar

Kom dejen i en smurt springform og bag ved 180 grader i ca 40 minutter eller til der ikke hænger noget ved når du stikker en kødnål ned i midten af kagen.

Når kagen er kommet ud kommes hakket chokolade ud på toppen
Chokoladen smelter og er nem at smøre ud
Pynt evt med frisk frugt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar