fredag den 18. november 2011

Drømmen om et varmt nytår

Sidste år fejrede prinsessen nytår i Burma - et vidunderligt land som virkelig kan anbefales at besøge inden det også bliver turistiseret - og nu har hun fået smag for en gang varme og sol midt i den mørke vintertid.

Derfor tog det hende heller ikke lang tid at beslutte sig, da takeoffer havde halv pris på 14 dage til Krabi, Thailand med Startour. Desværre kan hun ikke være helt sikker på at komme afsted, da kun 1/3 af de solgte rejser har afgang d. 30. december, hvor hun og prinsgemalen gerne vil afsted.
Da hun ringede til rejseselskabet for at forudbestille turen, kunne de ikke gøre særundtagelser, det til trods at de talte med en kongelig, hvilket gjorde prinsessen meget skuffet over den danske såkaldte gæstfrihed. Ligestilling er stærkt overvurderet mener prinsessen! Derfor har prinsessen planlagt at stille sig ved døren til bureauet mandag morgen (hvor de åbner for bookinger bestilt gennem takeoffer), så hun kan gøre sit bedste for at få rejsen i hus. Ellers kan det være, at hun må vente og håbe på en afbudsrejse.

Drømmen om et varmt nytår lever!

2 kommentarer:

  1. Lyder altså som en fantastisk måde at holde nytår på... Jeg håber missionen lykkes...

    SvarSlet