Når man er i Ikea, skal man altid ind at have sin gratis kop kaffe med family kortet og en gang kødboller - det har prinsessen lært i dag, hvor hun var på inspirationstur med sin akademiske slave og en anden kollega.
Prinsessen havde besluttet at få en gang motion i det gode vejr, og var steget på jernhesten for at cykle fra Valby til Gentofte. Da hun hader at komme for sent (som en af de eneste efter mobilen er kommet, og man bare kan sende en sms om at man er forsinket og tro det er ok), forlod hun residensen i god tid, så hun var sikker på at være der til tiden, da hun også lider af stedsforvirring. Til al overraskelse klarede hun turen uden nogen detours, så hun troppede op i Ikea allerede kl 9.25.
Her mødte hun så Ikeakulturen. Flere mennesker stod i kø for at komme ind det til trods, at butikken først åbnede kl. 10.00. Prinsessen undrede sig meget indtil hun fandt ud af, at restauranten åben allerede kl. 9.30 samtidig med reklamationen. Så hun satte sig op for at drikke en kop kaffe sammen med de, der havde lavet en tur ud af det og var startet med morgenmad inden den store shoppetur.
Senere mødte hun mange af de samme igen til frokost, og så gik den dag i Ikea.
Der er blevet skrevet ned, så nu er det om at komme tilbage på arbejde og måle op og beslutte sig for, hvilke ting der skal indkøbes.
åhhh ja ikea...... kunne være man skulle en tur der ud og ose snart
SvarSletbliver helt træt bare ved tanken om Ikea...
SvarSletIkea - stedet man elsker at hade ;-)
SvarSlet