lørdag den 26. november 2011
Stor stjerne DIY
Der hvor prinsessen kommer fra, er de kendt for deres fingerfærdighed med papir. Derfor har det været helt naturligt for prinsessen, at videreformidle denne papirfoldningkunst hvert år, hvor hun fletter den store stjerne til mange undersåtters begejstring og fortvivlelse.
Derfor kaster hun sig nu ud i en tutorial til, hvordan den danske undersåt kan begive sig ud i den store stjerne.
Find 12 stjernestrimler, og klip dem skråt i enden, hvis det føles nemmest.
Start med at samle 4 strimler, som om du startede en almindelig stjerne. Træk dem IKKE sammen endnu.
Tilføj yderligere 2 strimler, således at der nu er 6 strimler.
Træk strimlerne sammen til en side.
Lav en siden magen til af de resterende 6 strimler.
Vend den ene side og læg den over den anden, således at de dækker hinandens "huller"
Forbind de to sider ved at trække 1 strimmel gennem den "anden" revne. Gør det både for oven og forneden.
Vend om og gør det samme på den anden side.
Nu er de to sider forbundet og formen skal nu gøres 3-dimensionel. Fold siderne på midten, således at der nu er 4 hjørner.
Nu skal kuben have faste sider på de to åbne. Fold derfor strimler over hinanden, så de forbindes og skaber en bund.
Vend kuben og gør det samme. Nu burde "stjernen" ligne en kube med strimler stikkende ud fra alle sider. Hvis ikke gå tilbage til start, find en anden vejledning, lav din egen udgave, eller tag en drink.
For nu er der kun slavelignende arbejde tilbage. Først skal alle takkerne foldes - og der er mange af dem. Prinsgemalen syntes at tempoet var noget sløvt, så han blev sendt ud for at lave aftensmad.
Herefter skal stjernespidserne foldes - der er knap så mange.
Så klippes alle strimlerne af, og du står nu med den flotteste store stjerne. Voila, som Henri ville have sagt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sejt! Det ønsker jeg mig i julegave! Vi er da på julegave i år ikke? Smiler.
SvarSletSelvfølgelig... Venter stadig på middagsinvitation!
SvarSletJa den var godt nok sej.... må jeg da prøve en dag om jeg ikke også kan ...
SvarSletOg du er velkommen til at spørge om hjælp, hvis du skulle støde på udfordringer undervejs!
SvarSletMEGAFLOT - har ikke set den som dobbelt før - COOL
SvarSletOg så er den ikke svær at lave - så bare kom i gang ;-)
SvarSletSådan en god tutorial! Tusind tak, har netop lavet den første af mange
SvarSletVelbekomme. Godt at høre den kan bruges. God fornøjelse!
SletVil du ikke også lave en video, for kan ikke få det til at hænge sammen
SvarSletHej Olivia. Det har jeg desværre ikke tid til så måske kan denne turorial hjælpe dig videre.
Slethttp://m.cchobby.dk/ide/12042-stor-stjerne-af-stjernestrimler.aspx
Ellers er du velkommen til at spørge.
Tusind tak for en fantastisk vejledning. Elsker dine små sjove kommentar igennem vejledningen. Fik et smil på læben.
SvarSletjeg lerte det lang tid siden men starten er trigi så tusind tak for det
SvarSlet