søndag den 29. september 2013

Porcherede æbler og pærer


Efteråret bugner af lækre frugter, og prinsessen har allerede bagt en del æblekager og kogt en del æblegrød, så da hun fik en stor kurv med æbler og pærer tænkte hun, at hun måtte sylte lidt også, hvorfor disse tre glas blev produceret.

Det er meget nemt at porchere frugt, men man skal være meget opmærksom på, at frugten ikke får for meget. Er man det, ender man med lækre syltede frugter, der end ikke kan sammenlignes med det der kan købes på dåse.

Her er der lavet 2 varianter af pære, den ene med vanille og anis og den anden med anis, kardemomme og kanel. Den med æble er med sherry og vanille.

Som udgangspunkt bruges der 100 g sukker til 250 g vand. Væsken skal dække hele frugten, så beregn mængden ud fra den mængde frugt der skal porcheres.

Varm vand og sukker op med smagsgiver og lad det simre til sukkeret er opløst. Smag til.

Skræl og udkern frugten og kom dem forsigtigt ned i den varme sukkermasse. Skru helt ned for varmen og lad det trække til frugten er blød men stadig fast. De skal ikke være helt færdige, da de nu hældes på afskoldede glas med den stadig varme væske over, og så kan de stå og vente på at blive serveret med kold flødeskum, råcreme, vanilleis eller hvad man ellers har lyst til.


God søndag!

2 kommentarer:

  1. Uh det lyder godt! Har slet ikke tænkt på at man også kunne bruge frugterne til det! Har nemlig en ordentlig bunke æbler fra mine forældres have.
    Tak for tippet!
    Edith.

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig til at høre, hvordan det er gået med dig og dine æbler. God fornøjelse!

      Slet