tirsdag den 20. januar 2015

Churros


I juleferien havde jeg forholdsvist meget tid til at gå rundt og blive lækkersulten, og da jeg i længere tid havde drømt om churros, tænkte jeg at det var på tide at prøve det af. Det bliver nok ikke sidste gang, da de er nemme og hurtige at lave. Jeg fandt Cute Carbs opskrift, og syntes den så lækker ud, og det var de heldigvis også.

Churros
Til 2 meget lækkersultne eller 4 som hapsere

2 dl vand
25 g sukker
4 tsk salt
37 g smør
125 g hvedemel
1 lille vaniljestang
1 æg
1/2 l rapsolie

Varm vand, smør, salt, vanillekorn og sukker op i en gryde til det koger
Pisk herefter mel i massen. Det kan godt være lidt trægt, men det er godt for mormorarmene
Pisk tilsidst ægget i og arbejd mere på bicpes og triceps
Og så er dejen klar
Kom den i en sprøjtepose med en lille tyl eller klip bare et hul i posen

Varm olien op i en lille tykbundet gryde
Når det bruser om en tændstik er olien klar
Sprøjt små dejstrimler ned i olien og vend dem en gang imellem
Når de er lysebrune tages de op af olien og lægges på fedtsugende papir
Server med flormelis eller sukker mens de er lune

2 kommentarer: