onsdag den 12. august 2015

Restaurant Poul P, Bornholm


Sidste indlæg fra Bornholm er fra Poul P i Rønne. Kunstner Poul Pava har også kastet sig ud i at have restaurant, og der mødtes jeg med en af mine kollegaer, som også var på Bornholm. Vi satte os udenfor for at nyde solen og blev hurtigt kontaktet af en sød tjener.

Vi valgte begge tapastallerknen, der fristede med lækre bornholmske specialiteter. Fin tallerken, men de kunne godt lære noget af mange københavnske caféer, der nu serverer brunch i separate skåle, så karrysalaten ikke ryger ind i osten osv. Det ville have fungeret rigtigt godt med denne tapastallerken, hvor tingene kom lidt for meget ind i hinanden, og hvor der efter min mening var nogle ting som ikke hørte til og var helt overflødige. Brødet var kedeligt, men kødet var lækkert.

Hvis det var mig ville jeg holde fast i de gode råvarer og fremhæve dem endnu mere end mange unødvendige tilbehør.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar