søndag den 21. august 2011

Espresso cupcakes

Da prinsessens eksilforældre kommer hjem til sommerresidensen efter en friweekend, havde prinsessen besluttet sig for at bage kage til dem. Det er altid rart at have glade undersåtter, og prinsessen ved af erfaring, at man kan komme langt med kage.
Da eksilforældrene er meget glade for kaffe, valgte prinsessen at bage de populære espresso cupcakes til dem.


Espresso Cupcakes, som de bager dem i Hummingbird Bakery
ca. 12 stk

Muffins
240 ml mælk
20 g nescafé
80 g blødt smør
280 g sukker
240 g mel
1 spsk bagepulver
2 store æg

Frosting
50 ml mælk
16 g nescafé
500 g flormelis
160 g blødt smør
evt. chokoladebetrukne kaffebønner til pynt

Varm mælken og bland kaffen i.
Rør sukker, smør, mel og bagepulver sammen, til det minder om brødkrummer
Bland æggene i kaffen og hæld 2/3 af væden ned i melblandingen
Rør dejen sammen og tilsæt den sidste 1/3
Rør godt indtil dejen er blød
Fyld muffinforme 2/3 og bage i ca 20 min ved 190 grader

Mens kagerne bager er det tid til en lille drink, som passende kunne være en lille kaffepunch.

Tag kagerne ud af ovnen og lad dem køle af på en rist.

Mens de køler af laves frostingen.

Varm mælken og bland kaffen i. Lad kaffen køle helt af inden den bruges til frostingen
Pisk smør og flormelis let og luftigt
Rør den afkølede kaffe i blandingen og rør indtil frostingen er luftig og let
Sprøjt eller smør frostingen på de afkølede kager og pynt dem

Server for eksilforældrene på det fineste kaffestel, og nød dem gerne op til flere gange.

2 kommentarer:

  1. Hold da op de ser godt nok lækre ud :) Jeg har tilladt mig at kopiere opskriften, og forsøge mig med den imorgen :)

    SvarSlet