fredag den 19. august 2011

Utaknemmelighed og forklædet, der kom tilbage

Prinsessens eksilsøster og hofdame in absentia, deler absolut ikke prinsessens interesser, smag eller noget som helst andet. Derfor prøver prinsessen altid på at præge hende med nye farver, mønstre, smage og meget andet, men det er ikke altid det går som prinsessen kunne håbe.
I julegave fik eksilsøsteren et UTROLIGT flot hjemmekreeret unika forklæde, som mange andre undersåtter ville have givet deres højre hånd for at eje - endog røre.
Og meget skuffet kunne prinsessen i dag konstatere, at forklædet var endt i bunden af eksilsøsterens klædeskab, uden at have været brugt en eneste gang. Derfor forlangte hun det tilbage, og i hendes selskab får det ikke lov til at ligge længe. Om eksilsøsteren bliver degraderet til ikke længere at stå på prinsessens royale julegaveliste må tiden vise...


Fremover vil prinsessen også holde øje med, om de andre modtagere af julegaven 2010 har vist deres taknemmelighed, ved at bruge deres forklæder. Denne kvalitative empiriske undersøgelse vil herefter danne grundlag for prinsessens gaveliste 2011.

I øvrigt syr prinsessen gerne forklædet på bestilling til den nette sum af 200 kr.

2 kommentarer:

  1. Jeg vil da sætte dette forklæde på ønskesedlen, for jeg regner ikke med at få en plads på prinsessens ønskesedl ;) det er virkelig et fint forklæde.

    Kh Sara

    SvarSlet
  2. Du siger bare til, hvis jeg skal sy et til dig - Der er masser af kombinationsmuligheder ;-)

    SvarSlet