torsdag den 29. september 2011

Krea-drop-in 3. oktober

Prinsessen har altid været kendt for sin gæstfrihed, og den er stadig intakt til trods for en mere borgerlig levestil i det forkættede parliv.
Derfor vil hun gerne invitere sine kreative venner og blogland til krea-drop-in hver mandag i værkstedet i Valby.
Første gang er mandag d. 3. oktober, og de kreative undersåtter er velkomne fra kl. 18.30.
Kreatisterne medbringer selv deres sysler, og prinsessen stiller sin symaskine til rådighed, såfremt dette måtte være interessant. Hvis der drikkes kaffe eller te opfordrer prinsessen til at man lægger en skilling i kaffekassen. Medbragte lækkerier til ganen modtages med glæde.
Prinsessen håber på selskab i sit nye værksted, og synes det kunne være hyggeligt, hvis De ønskede at komme forbi.
Skriv her i kommentarfeltet, hvis De har lyst til at komme.

4 kommentarer:

  1. Hækletøjet kommer, og tager mig med på slæb ;-)

    SvarSlet
  2. Prinsessen glæder sig til at se hækletøjet med slæb ;-)

    SvarSlet
  3. arh, jeg er langsom... er der ny chance næste mandag så?

    SvarSlet
  4. Du skriver dig bare op til d. 10. oktober.
    http://mariasuh.blogspot.com/2011/10/krea-drop-in-d-10-oktober.html

    SvarSlet