Copenhagen Cooking - Vinter edition - er skudt i gang, og for prinsessens vedkommende med en
Godfatherinspireret aften på
L'Altro. Prinsessen skulle egentlig have været på
Marv & Ben, men de ringede og aflyste, og så måtte der hurtigt findes et andet sted - heldigvis ikke en dårlig erstatning.
Prinsessen blev anvist plads af det søde - og kun engelsktalende - personale ovenpå, hvor der var ret hyggeligt, men også en smule dunkelt. Derfor undskylder prinsessen på forhånd det dårlige lys, og dermed grynede/blitzede billeder.
Prinsessen havde på CPH dinings hjemmeside læst, at restauranten havde sammensat en speciel godfathermenu, men da menukortet dukkede op var den svær at finde. Faktisk var menuen meget lidt oplysende, da den bare fortalte, at man kunne få en menu uden ost og dessert eller en menu med ost og dessert.
Der stod ikke noget om, hvilke retter der blev serveret, så det måtte selskabet spørge ind til - og især den 9-retters godfathermenu, som der var blevet reklameret med. Det viste sig, at begge menuer var godfathermenuen - med eller uden ost og dessert.
Da det var lørdag og prinsessens eksilforældre havde inviteret prinsessen og prinsgemalen ud, valgte selskabet at springe på den fulde menu sammen med den traditionelle (0g billigste ud af 4) vinmenu. Da prinsessen ikke drikker alkohol spurgte hun ind til det ikke-alkoholiske-drikkekort, som desværre var ikkeeksisterende og kun bestod af appelsinjuice og vand. Hvorfor er det så svært at finde et godt udvalg af ikkealkoholiske drikke på finere restauranter? Der er helt klart et forbedringspunkt, som prinsessen vil anbefale de danske restauranter at arbejde på!
Tilbage til maden. Aftenens servering startede med en ordentlig omgang antipasti.
Første tallerken var tynde skiver af sværdfisk marineret i blodappelsin på et lag af salat og brøndkarse. En meget fin balance mellem den fine fisk og den syrlige appelsin. Salaten var måske en smule for gennemtrængende, men ellers en meget fin lille ret.
I glassene kom en frisk og frugtagtig hvidvin, som efter sigende smagte godt.
Næste antipasti var lynstegt blæksputte med kartoffel og gulerod vendt i en grøn pesto med masser af smag. Retten hang rigtigt godt sammen og pestoen var rigtig god. Syrlig, sød og olieret.
Sidste antipasti var tre mindre serveringer; bruchetta med en tomatpesto, som smagte som det skulle. Dybstegt fennikel og tomatbrød, som havde en fantastisk smag af fennikel. Aubergine parmigiana, som var prinsessens klare favorit af antipastiene på grund af dens dybe smag og perfekte afstemning mellem tomat, aubergine og ost.
Som overgang til primien blev der serveret en let rødvin, som passende kunne drikkes til parmigianaen - og primien.
Primien var hjemmelavet pasta med ragout med kalvepølse. Skøn ret, som bragte minderne tilbage til forrige påske, hvor prinsessen var i Toscana med eksilfamilien. Ragouten havde helt klart simret i mere end 10 minutter og havde en god og dyb smag af tomat og kalv.
Til secondo kunne man vælge mellem svin eller hest. Da hest lød mest godfatheragtig - og halvdelen af selskabet ikke havde spist hest før - blev det hest. Hestestykker i cherrytomatsauce med stegte middelhavsgrøntsager, pinjekerner og kapers. Hesteudskæringerne var af blandet standard. Nogle var fine og møre mens et par enkelte var meget seje. Det smagte som kogt oksekød og det var helt klart den lækre grøntsagsgarniture, som for prinsessens vedkommende hev retten op.
I glasset kom en rødvin med et touch af peber og viol - sagde den søde italienske, hurtigtalende tjener.
Formaggioen var en hård komælksost med artiskok, valnød og honning. En god kombination, hvor artiskokken overraskede meget positivt.
Til alkoholikerne blev der serveret en muskatagtig dessertvin, som havde en god nøddesmag. Vandet smagte stadig fortrinligt.
Sidste servering - desserten - bestod af de lækreste cannoli. Skønt ricottafyld med et strejf af kanel og perfekt stegte. Eksilfaderen påstod, at det var den bedste dessert han havde fået i meget lang tid - måske den største fornærmelse mod prinsessens creme brülée, som blev serveret aftenen før...
I glasset kom en Asti, som boblede skønt og smagte meget sødt og godt.
Alt i alt havde prinsessen og hendes gæster en skøn aften med lækker mad og god stemning. Personalet var venligt og professionelt og den eneste anke var sproget, som ikke alle i selskabet var helt fortrolige med. Vinmenuen var godt afstemt med maden og tjenerne var ikke nærige med den - der blev løbende fyldt op, hvis der var brug for det.
Om Godfathertemaet blev fulgt er svært at sige. Prinsessen har ikke set Godfather, men maden føltes ikke særlig maskulin og der var ingen referencer fra tjenerne når retterne blev serveret, så hvis man kom for The Godfather Experience var man måske blevet en smule skuffet.
Prinsessen kan helt klart anbefale restauranten for sin rustikke hverdagsmad, og kommer gerne igen.
