onsdag den 6. juni 2012

Kanelsnurrer

I søndags var prinsessen lækkersulten, og derfor besluttede hun sig for at bage kanelsnegle. Da hun ledte efter sin opskrift kom hun til at tænke på alle de indlæg hun havde læst om Meyers kanelsnurrer, så derfor ændrede hun kurs og fandt opskriften på den svenske udgave af kanelsnegle.

I dagens anledning købte prinsessen Meyers hvedemel, som til prinsgemalens forskrækkelse kostede 34 kr for 2 kg, og prinsgemalen priste sig lykkelig for, at det som regel er ham der køber ind (i Fakta og Netto) og ikke prinsessen, som som regel går i Irma og Kvickly.

Prinsessen havde dog ikke kigget arbejdstiderne godt nok igennem, og det der skulle have været en eftermiddagskage blev nu til aftenkage (prinsgemalen fik lov til at bage kagerne, da prinsessen skulle tjekke Meyers nyeste restaurant ud da de skulle i ovnen). Men resultatet blev godt, og nu ligger de i fryseren og glæder sig til at blive serveret til andre gode eftermiddage og lejligheder.

4 kommentarer:

  1. Som du dog kan fortælle skønne historier fra det virkelige liv - se voldsomt lækre ud - måske man skulle prøve dem en dag.

    SvarSlet
  2. De smager rigtigt godt, men tager mindst 5 timer før de kan tages ud af ovnen.

    SvarSlet
  3. For pokker, hvor er de bare lækre og meget indbydende!

    SvarSlet
  4. Jeps - det er ikke sidste gang prinsessen laver sådan en omgang.

    SvarSlet