søndag den 3. juni 2012

Medaljer og ære

For lidt over en måned siden blev prinsgemalen inviteret på Rådhuset for at modtage en sølvmedalje for sin flotte eksamen som elektriker. Dronningen ville gerne lykønske ham, og havde i dagens anledning inviteret et par stykker til, som også skulle have medalje af Københavns Håndværkerforening.

Først blev der trakteret med rådhuspandekager i festsalen. Prinsessen synes de er stærkt overvurderet og fortrak hurtigt til bordet med drikkevarerne.

Rådhussalen var flot pyntet op, og stod klar til at modtage de festklædte gæster og medaljemodtagere.

Da dronningen endelig (tsk tsk) kunne indfinde sig (det ville aldrig have sket med prinsessens punktlighed), kunne festen begynde med sange og taler.

De fine herrer sad klar med medaljerne - og legaterne skulle det vise sig. For prinsgemalen endte overraskende op med 2 sølvmedaljer, 2 legater og 2 dronningehåndtryk, det til trods at han "kun" havde regnet med en sølvmedalje. Prinsessen og prinsgemalens mor var meget stolte og fejrede ham med en stor bøf efterfølgende.

Her ses dagens opstilling, og det er tydeligt at se, at dronningen er bange for at blegne ved siden af prinsessen, hvorfor hun er placeret godt bag ved kongelighedinden.

Da festen var forbi forlod dronningen Rådhuset og sagde venligt farvel til Frank J, formanden for håndværkerforeningen - og prinsessen selvfølgelig.

2 kommentarer:

  1. stort tillykke med gemalen. Trist at de berømte pandekager ikke levede op til deres renomme.

    SvarSlet
  2. Ja, de pandekager er ikke værd at skrive hjem om. Ved ikke hvordan de har fået den gode ry fra...

    SvarSlet