I anledningen af prinsgemalens fine karakterer, som afsluttede hans første semester på maskinmesterskolen, havde prinsessen inviteret ham ud at spise for at fejre de gode resultater. Prinsgemalen havde frit valg på alle hylder og valgte Retour Steak. Ikke et dårligt valg syntes prinsessen, som ikke tidligere har haft lejlighed til at stifte bekendtskab med Rasmus Oubæks køkken.
Prinsessen lagde ud med hvide asparges med hollandaise, hvilket var en god optakt til hovedretten. Oubæk kan noget med de saucer, og forretten var en lille lækkerbidsken.
Prinsgemalen kastede sig ud i en sommersalat, som smagte friskt og dejligt.
Der er ikke mange retter at vælge imellem af hovedretter, men det gjorde heller ikke så meget når signaturetten beuf bernaise skulle prøves. 350 g ribeye med fritter og bernaise sendte prinsessen en lille stykke tættere på himlen.
Der var desværre ikke mere plads i maven til dessert, og desuden var prinsessen ved at være godt ør i hovedet og træt af at folk hele tiden gik ind i hendes stol. Restauranten er nemlig tæt pakket og akustikken helt forfærdelig. Så det var ikke megen snak under spisningen med mindre man havde lyst til at råbe (lige så højt som de andre gæster), men maden er god. Bare ikke til en romantisk aften for to.
Jamen - så skal jeg jo ikke kun forbi Frog eye efter Camper sko, men også en tur forbi Retour Steak. Det ser vildt godt ud.
SvarSletOg det var det også. God fornøjelse!
SvarSlet