torsdag den 7. juni 2012

Namnam

En af prinsessens undersåtter har for mange år siden boet i Singapore, og derfor var det også meget nærliggende at invitere hende på et besøg på den nyåbnede restaurant Namnam på Vesterbrogade i København.

Restauranten var meget hyggelig med fine stole og taburetter og masser af gode farver og nips.
Menukortet var overskueligt, og prinsessen og undersåtten valgte at dele tre retter.

Den første ret var en chevice  med råmarineret torsk, fennikel, koriander og chili. En lækker mundfuld, som var både frisk og smagfuld.

Hernæst kom dagens roti, som var med fyld af æg og spinat. En god kombination med sprødhed og sejhed.

Sidste ret, som var en oksekøds rendang, glemte prinsessen at tage et billede af, men det langtidsstegte oksespidsbryst var lækkert og lå i en dejlig cremet sauce.

Alt i alt en god og lækker servering i rare omgivelser. Eneste anke var, at den søde betjening efterhånden føltes lidt anmasende, da tjeneren efter sidste servering gentagne gange kom forbi for at høre om vi (dog ikke) manglede noget. Derfor valgte prinsessen og undersåtten at indtage desserten hos Tante T lige rundt om hjørnet.

3 kommentarer:

  1. Hvor ser det hyggeligt ud:-) Skal selv ud og spise på lørdag og hvis gemalen får sin vilje så bliver det asiatisk af en eller anden art.-)

    SvarSlet
  2. love it - dejlige og helt vildt spændende steder du får støvet op -

    tjek lige denne ud: http://designlacamara.blogspot.dk/2012/06/sponsor-give-away-vind-et-par-unikke.html

    SvarSlet
  3. Dorthe: Det er rigtigt hyggeligt, og prinsessen er vild med asiatisk mad - især sydøstasiatisk!

    Mille: Prinsessen elsker at spise ude, så det bliver da til et par nye steder i ny og næ...

    SvarSlet