torsdag den 16. februar 2012

Il Dona

Prinsessens anden middag under Copenhagen Dining week gik spontant til Il Dona. En restaurant, som prinsessen ikke tidligere har hørt om, men kunne læse fine anmeldelser om på diverse sites. Så til trods for, at det var en af de eneste restauranter, der stadig havde billetter på et normalt spisetidspunkt for et par dage siden, tog prinsessen chancen. Det skulle hun desværre aldrig have gjort.

Il Dona ligger i det hyggelige Magstræde i et fantastisk stemningsfyldt lokale på 1. sal. Fritstående bjælker, rå borde og kunst på væggene gav en rigtig god stemning, og der var god plads mellem bordene.

Prinsessen startede aftenen med en økologisk æblemost, som blev toppet med lidt pellegrino, så den matchede undersåttens spumante.

Som snack blev der serveret en lille skål saltede mandler og noget brød. Prinsessen troede det var to slags brød, da det ene var noget mørkere end det andet. Det viste sig, at det mørke bare var rigtigt godt forkullet. Mest af alt mindede det prinsessen om hendes dage som spejder og mislykkede forsøg på at lynbage snobrød.

Forretten bestod af hjemmelavede gnocci med gulerod, havtorn og gedeostecreme. Gnoccierne var stegt sprøde på panden, men var desværre alt for tørre. Al saften var blevet stegt ud af dem, måske havde de glemt smørret - eller også var de lavet meget lang tid i forvejen. Resten af retten var ganske smagsløs pånær gedeosten, som var al for markant i forhold til de andre ingredienser, som overhovedet ikke havde nogen smag. Meget skuffende.

Til hovedret blev der serveret svinerullesteg med pære, grønkål, kålrabi og pancetta. Rullestegen var en meget kedelig udgave af den fantastiske italienske porchetta, som prinsessen ikke en gang vil nænne en sammenligning. Kødet var rigtigt mørt og fint, men lige som resten af retten manglede den saft, smag og kraft. Det italienske køkken er kendt for at kunne få de mest fantastiske smage ud af råvarerne, men hvis man ikke kan det - i dette tilfælde hos Il Dona - kunne man hive krydderidåserne frem. Det var ikke tilfældet her.

Heldigvis hev desserten et lille point hjem. En lemone semi-freddo med hvid chokolade citronkage og citroncreme. En dejlig afstemning mellem det søde og det syrlige og semi-freddoen var skøn og cremet. En god afslutning på en dårlig start.

Alt i alt føltes det som om, at Il Dona i denne uge var ude på at tjene så mange penge som muligt ved at servere uinspireret mad, som overhovedet ikke lever op til deres beskrivelse om at være passionerede omkring den gode smag og at forny og forene det klassiske med det kreative. Prinsessen er meget skuffet og håber, at maden er bedre når der ikke er dining week. Det vover prinsessen dog ikke at teste - det er der simpelthen for mange meget bedre restauranter i byen til.
På vej ud opdagede hun restaurantens lækre baggård, som kunne være rigtig hyggelig at sidde i en lun sommeraften. Prinsessen vil dog anbefale, at man starter der med en kop kaffe inden man tager hen til en ordentlig restaurant og får sin aftensmad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar