Vi mødte op kl. 12, hvor frokostbuffeten startede, og dette syn mødte os. Det hele så meget lækkert ud, så det var bare om at gå i gang.
Og sådan lidt zoomet ind på udvalgte varer!
Første tallerken bestod af fiskefillet med hjemmerørt remoulade, lakserulle, røget makrel med rejer, æg og rejer, dybstegte rejer og tunmousse. Alt smagte rigtigt godt, og så var jeg mæt... Men der var jo masser endnu, som skulle prøvesmages.
Hovedretten var kød. Kylling i hvid sovs, kyllingelår, kartoffelsalat, lasagne, kalkunbryst med svampe, grøntsagstærte og revelsben. En lidt sjov sammensætning, men alt smagte fint omend lidt smagsløst i forhold til forretterne, som bare var lidt mere lækre.
Desserten var primært ost, og da jeg ikke er den store ostespiser er dette kærestens tallerken. Udvalgte oste fra Thise Mejeri, hjemmebagt brød, frugt og jordbærmousse - som jeg fik i en frisk hindbærvariant. Det var bestemt ikke en dårlig oplevelse, så det var lidt en skam, at jeg var så mæt, at jeg kun kunne spise en enkelt...
Og vi skal jo ikke glemme drikkevarerne, da det jo primært er derfor folk kommer (og der kom virkelig mange, som bare skulle købe nogle flasker - og også folk som gerne ville spise, men ikke kunne få bord, så husk at reservere et inden du tager færgen over - især i regnvejr!
Kærestens porter, som smagte rigtigt godt. Jeg fik deres vand og hjemmelavet hyldeblomstsaft, og jeg blev rimeligt overrasket, da jeg fik en hel liter hyldeblomstsaft sat på bordet. Den smagte fint, men med lidt for megen citronsyre i til min smag.
Alt i alt var det en rigtig lækker frokost, og hvis du er på de egne kan det helt klart anbefales at slå et smut forbi. Det er hyggelige lokaler, venligt personale, god mad og drikkevarer - og så er det jo ikke så galt - selvom det regner og turen kunne have så meget flottere ;-(
Ingen kommentarer:
Send en kommentar