Jeg er nu hjemme hos mine forældre, og det er altid en meget afslappende oplevelse - og så laver min mor dejlig mad!
Mine forældre har en stor have, og heldigvis er en stor del af den lavet til køkkenhave. Det er altid skønt at spise frugt og grønt direkte fra træet og jorden, og hvis man ikke lige kan finde mig står jeg som regel inde i frugtbuskene - lige nu hos solbærrene!
På vej til køkkenhaven går man forbi det store rosenbed, som lige nu er helt fantastisk flot.
Æblerne er endnu ikke modne, men det ser meget lovende ud!
Mirabellerne er til gengæld plukkemodne, og da vi kom havde mor allerede lavet en fantastisk mirabellemarmelade til mig til at tage med hjem. Nu skal jeg have fundet ud af, hvad resten af bærrene skal bruges til - ud over at spises!
Salat og rødbeder! Et fantastisk syn!
Og her er hele køkkenhaven så - hvor skønt. Det er noget jeg savner ved at bo i lejlighed, men man kan jo ikke få det hele, og så er det jo godt at man ved, hvor man kan finde det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar