fredag den 29. juli 2011

Gæstemad

I aftes fik prinsessen og prinsgemalen besøg af Hr. Jan og Hr. Jacob, og der skulle laves god mad. De hjemmebragte aspargeskartofler fra eksilforældrenes køkkenhave skulle bruges og dertil ovnstegt kylling.
Aspargeskartoflerne blev kogt i 6 minutter i saltet vand, og blev herefter taget af varmen og stod i vandet i yderligere 12 minutter. De blev serveret med hakket persille, Læsøsalt og koldt smør.

Kyllingen blev stoppet med persille, smurt ind i kryddersalt, salt, peber og olie, og lagt på en bund af citron, hvidløg og lidt vand - og så i ovnen ved 200 grader i ca 1 time.

Og dertil en sommersalat med alt godt fra køleskabet.

Til dessert lavede prinsessen espresso cupcakes, som der nok skal komme opskrift på, men da prinsessen skal bage mange kager i morgen og klokken allerede er over 1, vil hun søge mod de private gemakker og få sig sin skønhedssøvn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar