søndag den 10. juli 2011

Yoga, citron, birkes og støv


Dagen startede rigtigt godt med formiddagsyoga i det fri. En af mine frivillige fra arbejde blev for nylig uddannet yogainstruktør, hvilket hun skrev på sin fb. Jeg ønskede tillykke og spurgte, om vi ikke skulle lave noget sammen. Hun kom forbi dagen efter og efter en kop kaffe var "Gratis yoga på græsset" en realitet. Det er bare så fedt, at der nogle gange ikke skal mere til, før et arrangement er i kalenderen.
Og det var en rigtig fed time, hvor 40 deltagere mødte op, hvilket må betegnes som en succes. Og solen var fremme, kroppen blev strukket og vejret kom hele vejen ned i lungerne!

Jeg havde fået min veninde med til yoga, og havde tilmed fået hende med på en lille arbejdsdag i værkstedet efterfølgende. Vi kom på lossepladsen med en masse skrald (og holdt i kø for at komme ind på pladsen...), fik lappet huller, snakket med edderkopperne om at finde et nyt hjem og fejet gulv.

Som belønning var der birkes og citron muffins og smoothie!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar