Min roomie Peter havde været i gang, og havde hevet gulvet op, og smidt alt skraldet i poser inden han tog på weekend i Sverige, så jeg gik i gang med at skrabe maling af væggene.
Kæresten, som også fungerer som supervisor, kunne ikke godkende de sorte poser, hvis vi skal på lossepladsen, så jeg gik i gang med at sortere skraldet. ARG!!! Godt jeg havde købet handsker.
Depotrummet var tømt, men jeg besluttede mig for at hive gulvet op her, og det var en god idé, for der var ret vådt og lugtede skidt... Jeg skulle have taget et par procesbilleder, men det skete ikke.
Skraldet er nu delt op i rockwool, plastik, jern, pap, småt brændbart og...
Stort brændbart.
Hele dagen har min kæreste bakset med vores køle/fryseskab, som har opført sig meget barnligt - især køleskabet har kun villet stå på 15 grader. Så nu er der etableret MANGE lufthuller, og lige nu bliver fryseren afrimet (selvom det er en no-frost...?). Da isen ikke, efter min vurdering, vil kunne holde sig ude bestemte jeg mig for en lille belønning; Vanilleis med hakkede Summerbird citronmandler og sukkerblomster. Det er starten på en god aften!
Hello Sofa!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar